Forside Nyheder Politiet kræver far fængslet for voldtægt af datter

Politiet kræver far fængslet for voldtægt af datter

Politiet kræver far fængslet for voldtægt af datter

Lige nu læser andre

En far på 49 år er sigtet for voldtægt af sin datter fra hun var otte år i deres hjem i Vallensbæk på Københavns Vestegn.

Faren nægter sig skyldig, men politiet kræver ham varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup fredag.

– Han er sigtet for fuldbyrdet voldtægt, og det er angiveligt foregået i hjemmet fra hun var otte år, siger anklager Sten Ulriksen ved Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Overgrebene er ifølge sigtelsen foregået siden 2005 i Vallensbæk. Pigen er 17 år i dag.

Læs også

Politiet kræver den 49-årige mand varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør klokken 13 ved Retten i Glostrup. Den 49-årige har tidligere afvist anklagerne overfor politiet.

– Han nægter sig skyldig, siger Sten Ulriksen.

Politiet vil kræve grundlovsforhøret holdt for lukkede døre.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK