Forside Nyheder To personer i livsfare efter ulykke på motorvej

To personer i livsfare efter ulykke på motorvej

To personer i livsfare efter ulykke på motorvej

Lige nu læser andre

En lastbil og en personbil er stødt frontalt sammen tidligt onsdag morgen ved Hillerød.

– Vi har haft et alvorligt trafikuheld på Hillerødmotorvejens forlængelse nord for Kollerødvej, fortæller vagtchef Peter Olesen fra Nordsjællands Politi.

Tre personer er kommet til skade i trafikulykken, fortæller vagtchefen, og de er blevet overført til Rigshospitalets traumecenter.

To personer er i livsfare onsdag morgen, mens chaufføren af lastbilen vurderes uden for livsfare.

Læs også

Strækningen fra Roskildevej til Kollerødvej blev afspærret i begge retninger efter den voldsomme ulykke, fordi der lå vragdele i begge spor.

Den sydgående bane er blevet åbnet igen, oplyser Nordsjællands Politi, der fik besked om ulykken klokken 4.47.

Politiet står indtil videre på bar bund om, hvad der kunne have forårsaget ulykken.

– Vi har ingen indikationer på, hvad der kunne have forårsaget det, fortæller Peter Olesen.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: