Forside Nyheder FAKTA: Her er Coops nye madmanifest

FAKTA: Her er Coops nye madmanifest

FAKTA: Her er Coops nye madmanifest

Lige nu læser andre

Efter mere end 10.000 spørgeundersøgelser blandt kunder, medlemmer og ansatte har Coop lavet et madmanifest.

Her er hovedpunkterne:

* Coop vil sætte mere smag på hverdagen.

– 50 procent af fødevarerne i Coops dagligvarebutikker skal være unikke Coop-varer, hvilket skal give kunderne mere at vælge imellem.

Læs også

– Der skal lanceres 500 nye produkter med fokus på den gode smag og fair priser. Produkterne skal udvikles i samarbejde en med række kokke.

* Coop vil give flere gode madoplevelser.

– Onsdag skal være ekstra god maddag, hvor alle Coops butikskæder vil have aktiviteter og give inspiration.

– Der skal bidrages til fællesskaber omkring mad med initiativerne Go Cook, madklub.dk. Samtidig skal der spredes madglæde via samarbejde med kokke og madformidlere.

– Coops interne madkompetence skal højnes gennem uddannelse af indkøbs- og salgsfunktioner hos Meyers Madhus.

* Coop vil gøre økologi til hvermandseje.

– En ny økologisk vision skal udvikles i samarbejde med Økologisk Landsforening.

– Der skal udvikles produkter og producenter i nye strategiske samarbejder.

* Vi vil gøre det sundere at leve nemt.

– Nye alternativer til take-away-måltider skal udvikles og gøre indkøbsoplevelsen enklere.

– Det skal gøres lettere at finde hurtige løsninger ved at samle inspiration til god og hurtig mad på én digital platform.

* Coop vil vide, hvad vi spiser.

– Der skal øget transparens på varerne ved løbende at øge varekrav. Fra 2015 vil Coop blandt andet mærke sine varer med oprindelsesland på hovedingrediensen.

– Omfanget og tydeliggørelsen af omtankemærker og omtankevarer skal udvides.

– Fokus på madspil i butikkerne fortsætter, og pakkestørrelser bliver tilpasset til afhjælpning af madspild i hjemmet.

* Coop vil give lokale råvarer en hovedrolle.

– Danske varer og madsæsoner skal prioriteres og markedsføreres.

– En Coop & Co. pulje skal etableres til forretningsudvikling.

– Lokale varer og lokale producenter skal have positiv særbehandling.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK