En talsperson fra Facebook indrømmer, at også de har plads til fremskridt.
Lige nu læser andre
Facebook erkender at have begået en stor fejl og indrømmer, at de stadig har plads til fremskridt.
Det kommer efter, at The Daily Mail havde delt en video, hvortil Facebook stillede et spørgsmål om, hvorvidt man “vil fortsætte med at se videoer om primater”.
Primater, altså aber, er dog slet ikke at finde i videoen, hvori man i stedet ser to episoder, hvor sorte mænd bliver chikaneret af hvide civile samt uretmæssigt anholdt.
Læs også

Facebook undskylder
Facebook lægger sig fladt ned og fortæller, at fejlen er at finde i deres kunstige intelligens, da beskeden dukkede op af sig selv, hvorfor algoritmen, som bruges til at anbefale Facebooks brugere nye videoer, ikke er fejlfri.
New York Times, som var de første til at bringe historien, kalder det “uacceptabelt”.
“Selvom vi har lavet forbedringer på vores kunstige intelligens, er den ikke perfekt, og vi har stadig plads til fremskridt. Vi undskylder over for alle, der har set disse stødende anbefalinger,” siger Dani Lever, der er talskvinde for Facebook.
Facebook var herefter hurtige til at deaktivere funktionen, som de før har været kritiseret for, da det såmænd før er sket, at Facebooks kunstige intelligens’ algoritmer har fejlet.
Facebook og Instagram, som Facebook ejer, er før blevet kritiseret for censur af sorte aktivister, men det ser altså ikke ud til, at man har fået løst problemet, hvilket naturligvis ikke går ubemærket hen.
“Facebook kan ikke blive ved med at lave den her slags fejl og så bare sige ‘jeg beklager’,” siger Darci Groves, der er tidligere designchef ved Facebook, ifølge New York Times.