Krigen i Ukraine har ikke kun ubehagelige konsekvenser for det ukrainske folk.
Lige nu læser andre
Selvom Ruslands invasion af Ukraine uden tvivl har størst konsekvenser for det ukrainske folk, som er flygtet fra deres hjemland i millionvis og er døde i tusindvis, har krigen også konsekvenser for den almene russer.
Der er nemlig massevis af russere, som er imod krigen, der udover ødelæggelser i Ukraine også har ført til hårde økonomiske sanktioner, som har gjort den almene russer fattigere.
Flere russere har derfor forladt deres hjemland i protest, mens andre er blevet tvunget eller narret i krig med troen på, at de skulle ud på en “militær specialoperation.”
Disse russiske soldater har, ligesom de ukrainske, mistet livet i tusindvis.
Begge sider af konflikten er ikke meget for at offentliggøre tabstal, men den ukrainske avis ‘The Kyiv Independent’ har i dag offentliggjort et estimat over russernes tab.
Ifølge avisen har 23.000 russiske soldater pr dags dato mistet livet i løbet af krigen, som har varet lidt mere end to måneder.
Derudover har Rusland angiveligt blandt andet mistet 187 militærfly, 155 militærhelikoptere, 986 kampvogne, 2.419 pansrede mandskabsvogne, otte krigsskibe, 1.695 militærkøretøjer og 229 droner.
Selvom det lyder (og er) voldsomt, er det kun en brøkdel af Ruslands samlede antal soldater og militær, som er ét af de stærkeste i verden.
Læs mere om det ved at trykke her eller på artiklen herunder.