Forside Nyheder Mand dør på hospitalet efter brand i lejlighed på Nørrebro

Mand dør på hospitalet efter brand i lejlighed på Nørrebro

Mand dør på hospitalet efter brand i lejlighed på Nørrebro

Lige nu læser andre

Det kan være rygning i en seng eller sofa, der var årsag til en dødsbrand lørdag i Nordbanegade på Nørrebro i København.

En endnu ukendt mand er omkommet i forbindelse med branden, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix.

Politi og brandvæsen bliver tilkaldt lørdag klokken 16:06, fordi vidner kan se, at der kommer røg fra lejligheden, fortæller Henrik Brix. Brandvæsnet finder en mand i lejligheden, som muligvis er lejlighedens beboer.

– Manden bliver reddet ud af lejligheden af brandvæsnet. På det tidspunkt er han i live, men meget ilde tilredt, siger Henrik Brix.

Læs også

Manden overføres til Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

Branden i lejligheden er slukket, og nu udestår et arbejde for politiets teknikere, som skal finde frem til årsagen til branden. Den foreløbige vurdering lyder ifølge Henrik Brix, at det kan have været rygning, der startede ildebranden.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: