Forside Indland Konsekvensen af stramninger i loven: Nu skal 186 fyres

Konsekvensen af stramninger i loven: Nu skal 186 fyres

Christiansborg,folketinget,politik
Shutterstock

Nu tvinges de til at lukke grundet stramninger fra Christiansborg.

Lige nu læser andre

Trods rekordhøjt optag af internationale studerende står et markant kapitel på Niels Brock i København til at blive lukket ned. En ny bekendtgørelse i udlændingeloven får nu alvorlige konsekvenser for både studerende og ansatte.

Til efteråret skulle 3500 unge fra blandt andet Nepal, Pakistan, Kina og Bangladesh være begyndt på en international betalingsuddannelse. Men på grund af ændringer i lovgivningen må uddannelsesstedet lukke programmerne helt ned.

Stramningerne betyder blandt andet, at studerende fra såkaldt udvalgte tredjelande ikke længere må tage familien med under opholdet, ikke må tage arbejde og skal forlade landet straks efter endt uddannelse.

Konsekvenserne er mærkbare. 186 undervisere mister deres arbejde, bekræfter administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen:

Læs også

“Det er et kæmpe tab for os som institution. Det er et kæmpe tab for de internationale studerende, som ville læse i Danmark, og så er det stort tab for det danske samfund, fordi de mange internationale studerende kan blive gode ambassadører og på sigt lave forretning med Danmark. Det mister vi nu,” siger hun til Akademikerbladet.

Uddannelsesprogrammerne vil blive afviklet over fem år, og afskedigelserne sker i etaper. De første cirka 30 medarbejdere forventes opsagt i december og stopper sommeren 2025.

Det langstrakte forløb skaber usikkerhed blandt underviserne, fortæller konsulent i fagforeningen DM, Sarah Rosenkrands:

“Det er meget specielt. Jeg har aldrig oplevet en sådan afskedigelsesrunde før, som løber over så lang tid og skaber stor utryghed blandt medarbejderne. På den ene side skal man løbende afskedige undervisere, mens man på den anden side skal fastholde det nødvendige antal undervisere de kommende år. Det er en meget svær balancegang.”

Læs også

Ads by MGDK