Udrulningen sker tidligere end først forventet.
Lige nu læser andre
Nu rykker Aarstidernes friske frugt og grønt og andre lækre specialvarer ind i de næste seks MENY-butikker.
Kort efter sommerferien følger yderligere en række butikker.
En lang række MENY-kunder i hovedstadsområdet, Aarhus og Kolding kan fra denne uge se frem til at møde en lækker shop-in-shop butik med Aarstidernes lækre varer i MENY.
Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.
Læs også
”Vi har taget nogle erfaringer fra de første butikker, og nu bygger vi videre,” siger Kristine Pilgaard, der kommerciel direktør i MENY.
Hun tilføjer, at udrulningen sker tidligere end først forventet.
”Kunderne har taget utroligt godt imod vores idé med Aarstiderne i MENY. Vi har store vækstrater på især frugt og grønt i de første butikker, der fra første færd har ligget over vores forventede salg. Derfor begynder vi udrulningen for alvor, fortsætter Kristine Pilgaard og peger på butikker i Hørsholm, Kolding, Aarhus samt københavnsområdet med Virum, Vermlandsgade og Jægersborg Allé.
Her kommer det til at ske
I denne uge kommer Aarstiderne ind i MENY Hørsholm og MENY Brynet ved Aarhus.
I næste uge kommer Virum, Charlottenlund og MENY Galgebjergvej, som er en af to MENY-butikker i Kolding, og ugen efter følger MENY Vermlandsgade på Amager.
”I Aarstiderne har vi længe haft et ønske om at komme tættere på kunderne for at inspirere og motivere dem til at spise mere grønt i sæson. Det sker nu butik for butik. Det er en sand drøm for mig og mine kollegaer, der går i opfyldelse lige nu”, siger Søren Ejlersen, innovationschef i Aarstiderne.
”Jeg er hammer stolt over, at vi allerede nu kan se, at vi er med til at løfte salget af økologisk frugt og grønt i Meny. Det var hele ambitionen bag ideen med Aarstiderne i Meny. Nu er vi spændt på at se vores koncept i seks nye butikker, og jeg glæder mig personligt til at præsentere en masse nye kunder for vores økologiske frugt- og grøntavleres små mesterværker og vores egne specialvarer som kimchi, æble-hindbærbrus og olivenolie,” siger Søren Ejlersen.
I august fortsætter Aarstidernes varer ud i endnu flere MENY-butikker.