Sommerfornemmelsen vender tilbage.
Lige nu læser andre
Når danskerne kigger mod himlen i denne uge, er der gode chancer for endelig at få en fornemmelse af sommer.
Først bliver det blandet – siden mere stabilt.
Og midt i det hele lurer en kort varmebølge.
Det skriver DMI.
Tirsdag fordeler vejret sig skævt over landet.
Læs også
I de sydlige og sydøstlige egne samt i Vendsyssel er der flest soltimer, og mange vil have blå himmel det meste af dagen.
Resten af landet må indstille sig på flere skyer. Især i den centrale del af Jylland kan der falde lette, spredte byger.
Temperaturen når 18–23 grader, og vinden holder sig i ro. Ud på aftenen og natten klarer det op vestfra.
Sommervejret vender tilbage
Det bliver startskuddet til en onsdag, hvor sommerfornemmelsen vender tilbage.
Færre skyer, tørvejr og en let til jævn vind fra sydøst og øst giver behagelige forhold.
Læs også
De østvendte kyster bliver de køligste, men blot et kort stykke ind i landet lander dagtemperaturerne typisk mellem 22 og 27 grader.
Varmen ser ud til at hænge ved nogle dage. Prognoserne peger på en egentlig varmebølge fra onsdag til fredag, hvor mange steder krydser 25 grader.
Lokalt kan termometeret snige sig op mod 30, men ikke nødvendigvis de samme steder flere dage i træk.
Derfor er der foreløbigt ikke udsigt til en decideret hedebølge, som kræver over 28 grader i tre døgn på stribe.
Torsdag kan en svag front dog bide lidt af sommersetuppet i den vestlige del af landet.
Læs også
Den ventes i en periode at trække ind med skyer og let regn, før vejret igen stabiliserer sig.
For de fleste vil det stadig føles som et par vaskeægte sommerdage – blot med et kort afbræk i vest.