Folk har fundet en anden form for afslapning, der hverken involverer travle gågader, strandsælgere eller shelters.
Lige nu læser andre
Træningsrejser har aldrig været mere populære, end de er lige nu. Apollo Sports sætter en ny salgsrekord og bekræfter dermed endnu engang danskernes stadig stærkere appetit på aktive ferier, hvor træning, fællesskab og velvære er i centrum.
“Da vi først lancerede Apollo Sports, tvivlede mange på konceptet, fordi man antog, at danskerne kun rejste for sol og vand. Men hvert år er salget af træningsrejser steget, og i dag er sporten Apollos hurtigst voksende hotelkoncept. At vi nu også sætter salgsrekord så tidligt på året, viser, at interessen er tårnhøj – og at vi tilbyder noget helt unikt,” siger Daniel Giray, sportschef hos Apollo i en pressemeddelelse.
Træning i olympisk kvalitet
Med sportshoteller i verdensklasse og et tilbud til alle niveauer har Apollo Sports etableret sig som den ubestridte leder i Norden inden for træningsrejser. Siden 2013 har Apollo Sports da også haft et tæt samarbejde med den svenske olympiske komité (SOK), som sikrer træningsfaciliteter i eliteklasse med udstyr fra leverandører som Casall Pro og Body Bike DK.
For at følge med udviklingen deltager medarbejderne desuden regelmæssigt i kurser og events og samarbejder med fitnesseksperter, influencere samt coaches, så hotellerne altid tilbyder et opdateret og varieret træningstilbud. På Playitas Resort og Monte Feliz har Apollo Sports eksempelvis for nylig købt en HYROX-licens, som giver gæsterne adgang til et af verdens mest populære højintensitetstræningskoncepter.
“Vi arbejder løbende på at udvikle vores hoteller og faciliteter, så de imødekommer vores gæsters behov og morgendagens træningstrends. Hos os kan du træne som derhjemme, men med større variation, flere muligheder og udendørs hele året rundt. Målet er, at hver session skal være inspirerende, sjov og udfordrende, uanset niveau,”forklarer Daniel Giray.
Læs også
I år forventes Apollos sportshoteller at have over 655.000 deltagertimer – et aktivitetsniveau, der overgår selv de mest besøgte fitnesscentre derhjemme. En typisk uge byder på 15-25 instruktørledede sessioner med alt fra funktionel styrke og kondition til yoga, mindfulness og tennis.
En ny generation af rejsende
Tidligere var fitnessture forbeholdt eliteatleter og de mest ihærdige entusiaster. I dag tiltrækker Apollo Sports lige så ofte solorejsende, par, vennegrupper og familier i alle aldre takket være det brede udvalg af aktiviteter og fleksibiliteten, der passer til alle.
Udviklingen afspejler også en klar social tendens. Ifølge SATS’ Healthier & Happier Report 2025 siger 42 % af danskerne, at de træner for bedre mental sundhed, og 21 % siger, at de træner mere nu end for et år siden. Flere mennesker ser også motion som en social arena – en drivkraft, der afspejles i, hvordan folk nu vælger at rejse.
“Vi ser en helt ny generation af rejsende, der ikke kun ønsker at fylde deres kufferter med solcreme, men også med aktivitet, personlige rekorder og glæden ved træning. De søger energi, fællesskab og mening. Vores sportshoteller giver dem alt det – og lidt sol oveni,” slutter Daniel Giray.