Mikkel Petersen
En ny militær optrapning i Arktis får alarmklokkerne til at ringe.
Der er for alvor kommet gang i den militære aktivitet i Arktis.
Stadig flere NATO-lande melder sig nu klar til at sende soldater til Grønland som led i en voksende oprustning, der blandt andet er sat i gang i kølvandet på Donald Trumps udmeldinger om øen.
Ifølge Forsvarskommandoen har 14 lande enten allerede tilsluttet sig eller undersøger muligheden for at deltage i de danskledede øvelser i Grønland.
Øvelserne er en del af NATO’s mission Arctic Sentry, der skal styrke alliancens tilstedeværelse i regionen.
Flere lande vil træne i Arktis
Interessen for Grønland er stigende blandt NATO’s medlemslande.
Det skyldes blandt andet et ønske om at styrke beredskabet i et område, hvor både Rusland og Kina i stigende grad viser aktivitet.
Viceadmiral James Morley fra NATO peger på, at øvelserne giver en vigtig mulighed for at opbygge erfaring i arktiske forhold. Samtidig handler det om at kunne reagere hurtigt, hvis situationen kræver det.
Missionen bliver koordineret fra NATO’s hovedkvarter i Virginia og omfatter også store øvelser i Norge og Finland, hvor titusindvis af soldater deltager.
Det skriver TV2.
Nye øvelser kan ramme Grønland
Fremover kan Grønland også blive rammen om mere avancerede øvelser. Det gælder blandt andet scenarier med evakuering af sårede soldater og civile i tilfælde af krig.
Ifølge NATO’s rådgivere er det afgørende at kunne håndtere både militære og civile konsekvenser i et område som Arktis, hvor afstande og klima stiller særlige krav.
Derfor drøfter NATO nu konkret, hvordan lignende øvelser kan gennemføres i Grønland og det øvrige Nordatlanten.
Politisk uenighed om fast militær tilstedeværelse
Samtidig er der opstået politisk debat i Danmark om, hvorvidt den øgede aktivitet bør suppleres med permanent udstationering af danske kampsoldater.
Dansk Folkeparti ønsker omkring 100 soldater stationeret fast i Grønland med tungt udstyr. Partiet mener, at øvelser alene ikke er tilstrækkeligt i en tid med øget sikkerhedspolitisk pres.
Flere partier er åbne for idéen, hvis det anbefales af Forsvaret. Socialdemokratiet afviser dog forslaget og peger i stedet på et fortsat stærkt NATO-samarbejde som den rette løsning.
Bekymring blandt borgere i Grønland
Den øgede militære tilstedeværelse vækker også bekymring lokalt.
På borgermøder i Nuuk har flere givet udtryk for frygt for, at Grønland i højere grad kan blive et mål i en eventuel konflikt.
Samtidig peger nogle på, at udviklingen skaber utryghed – ikke mindst blandt børn og unge.
Dermed står Grønland midt i et nyt sikkerhedspolitisk fokus, hvor både militære hensyn og lokale bekymringer spiller en stadig større rolle.
