Forside Rejser Forsikringsselskaber advarer danskerne inden sommerferien: Gør det ikke

Forsikringsselskaber advarer danskerne inden sommerferien: Gør det ikke

Airport, lufthavn, flygplats, boarding
Octavian Lazar / Shutterstock.com

Forsikringsselskaberne advarer om, at alt for mange danskere tager på ferie uden at have styr på deres rejseforsikring.

Over 25 procent af danskerne begiver sig af sted på deres ferie uden at have styr på en forsikring, der dækker sygdom eller andre akutte situationer.

Flere forsikringsselskaber peger nu på, at mange danskere rejsende slet ikke er klar over, hvilken risiko de løber ved at rejse uden en rejseforsikring.

Anne Garde Slothuus, der er forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen, forklarer, at man som turist står helt uden opbakning, hvis uheldet er ude, og man ikke har sørget for at have styr på forsikringen.

Mange undlader det helt

“Der er ingen hjælp at få. Så man står selv for at finde ud af, hvordan man kommer hjem på den sikreste måde og udgifterne til det,” lyder det ifølge Ritzau fra Anne Garde Slothuus.

Slothuus’ anbefaling til danskerne er derfor helt klar og tydelig. Sørg for at tegne en rejseforsikring, inden man tager af sted, da markedet byder på løsninger i mange prisklasser og med forskelligt dækningsniveau.

En analyse gennemført af Kantar Gallup for Ergo Forsikring i februar i år har desuden vist, at hver fjerde dansker generelt undlader at tegne rejseforsikring – og at andelen stiger til over en tredjedel blandt de 18-29-årige.

Store udgifter kan vente

Finansdirektør og talsperson i Ergo Forsikring, Peter Steen Olsen, udtaler sig også om tendensen. Han siger, at en manglende forsikring kan komme til at koste dyrt, hvis uheldet først er ude.

Han forklarer, at en rejseforsikring typisk træder til med assistance som koordinering af behandling og transport samt kontakten til hospitaler og myndigheder. Det er noget, der ellers kan vise sig at være svært at håndtere midt i en akut situation.

Ifølge Olsen kan en indlæggelse eller en hjemtransport uden forsikring nemt løbe op i store summer, hvilket i nogle tilfælde kan være helt op til hundredtusindvis af kroner.

Ads by MGDK