Mikkel Petersen
Mælk er fast inventar hos mange danskere, men hvor meget har kroppen egentlig brug for?
Mælk har i generationer været fast inventar på de danske morgenborde. I de senere år har den hvide drik dog fået en noget mere omdiskuteret tilværelse.
På sociale medier bliver mælk blandt andet beskyldt for at være usundt og unaturligt, mens andre fortsat sværger til det daglige glas.
Ifølge ernæringsforsker Daniel Ibsen fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus er der dog ingen grund til at sende mælkekartonen på pension.
Det afgørende er snarere, hvor meget mælk og andre mejeriprodukter man samlet får.
Så meget er nok
Ifølge Daniel Ibsen er mælk grundlæggende en næringsrig fødevare med blandt andet protein, calcium samt en række vitaminer og mineraler.
Det betyder dog ikke, at man behøver hælde store mængder indenbords.
Anbefalingen lyder ifølge forskeren på mellem 250 og 350 gram mejeriprodukter om dagen.
Det er værd at bemærke, at mængden ikke nødvendigvis skal komme fra mælk alene.
Et glas mælk, yoghurt til morgenmaden, lidt mælk i kaffen eller ost i løbet af dagen tæller alt sammen med.
Derfor kan man hurtigt nå den anbefalede mængde uden at tænke nærmere over det.
Børn behøver heller ikke nødvendigvis drikke mælk til frokosten, hvis de allerede får tilstrækkeligt med mejeriprodukter på andre tidspunkter af dagen.
Det skriver DR.
Mælk er ikke den eneste mulighed
Calcium er blandt andet vigtigt for knogler og tænder, men mælk er langt fra den eneste kilde.
Personer, der ikke drikker mælk, kan blandt andet få calcium fra grønne grøntsager, hvide bønner eller plantedrikke tilsat calcium.
Når det gælder selve mælken, anbefales de magre varianter generelt frem for eksempelvis sødmælk. De indeholder færre kalorier og mindre mættet fedt.
Det betyder ikke, at et enkelt glas sødmælk behøver give anledning til panik.
Ét valg skiller sig ud
Der findes samtidig mejeriprodukter, som ifølge Daniel Ibsen kan være særligt interessante for sundheden.
Fermenterede produkter som yoghurt og kefir er forbundet med positive sundhedseffekter.
Studier har blandt andet fundet en sammenhæng mellem et højt indtag af yoghurt og en lavere risiko for type 2-diabetes og dødelighed.
Skulle forskeren selv vælge mellem mælk og yoghurt på morgenbordet, falder valget derfor på sidstnævnte.
Mælk behøver altså ikke være hverken mirakelkur eller skurk. For de fleste handler det først og fremmest om mængden og om den samlede kost.
