De fleste danskere har prøvet at blive vækket af et pludseligt søvnspjæt, og årsagen kommer bag på flere.
At falde i søvn burde være en fredfyldt oplevelse, men for mange er overgangen fra vågen tilstand til drømmeland fyldt med uventede forstyrrelser.
Lige når man er ved at glide ind i søvnen, kan kroppen pludselig give et spjæt, der river en tilbage til virkeligheden.
Det er et fænomen, som rigtig mange danskere kender til, og det kan både være forvirrende og en smule ubehageligt.
Hjernen kan komme i tvivl
Fænomenet, som forskere kalder hypniske stød eller søvnryk, opstår typisk i den såkaldte hypnagoge fase.
Det er den overgangsperiode, hvor din bevidsthed skifter fra at være vågen til at sove.
Under denne proces slapper kroppens muskler helt af, og det er her, at hjernen nogle gange kommer på overarbejde med en fejlfortolkning.
En førende teori er, at hjernen i et kort øjeblik kan misforstå den pludselige muskelafslapning.
Den tolker det fejlagtigt som et reelt fald, og reagerer derfor ved at sende et signal, som får musklerne til at trække sig sammen i et akut spjæt.
Selvom disse ufrivillige muskeltrækninger i arme, ben eller hele kroppen er helt ufarlige, kan de sagtens forstyrre din søvnkvalitet.
Det er faktisk et udbredt fænomen, da omkring 75 procent af befolkningen oplever disse stød i løbet af livet.
Livsstilen påvirker nattesøvnen
Flere ting i hverdagen kan faktisk øge risikoen for, at du oplever disse pludselige ryk.
Faglige kilder peger på, at stress og koffein kan spille en stor rolle.
“Forskere antyder, at stress, koffein eller fysisk udmattelse kan gøre disse stød hyppigere,” forklarer Monica Pop til Bored Daddy.
Også aftenmotion tæt på sengetid, nikotin, alkohol og generel mangel på søvn er kendte syndere, som kan øge hyppigheden af de ufrivillige spjæt.
Hvis du vil dæmpe tilstanden og få en mere rolig overgang til søvnen, er der heldigvis flere ting, du selv kan gøre.
Det anbefales blandt andet, at soveværelset er mørkt og har en rumtemperatur på mellem 18 og 20 grader.
Derudover bør du slukke for skærme mindst en time før sengetid, og hård træning skal være afsluttet senest 90 minutter før, du kryber under dynen. På den måde får din puls tid til at falde helt til ro.