Forside Nyheder Esbjerg sælger midtbaneprofil til Norge

Esbjerg sælger midtbaneprofil til Norge

Esbjerg sælger midtbaneprofil til Norge

Lige nu læser andre

Fodboldklubben Esbjerg har solgt Magnus Lekven til norske Vålerenga.

Den norske midtbanespiller vender dermed tilbage til hjemlandet efter fire år i den danske klub.

– Sammen med familien er jeg nået frem til, at tiden er inde til at vende hjem til Norge.

– Der kom et fristende tilbud fra Vålerenga, der har haft det lidt svært i denne sæson, men nu vil satse på at etablere sig som en topklub i Oslo og norsk fodbold.

Læs også

– Det mål vil jeg med min erfaring gerne være med til at indfri, siger Magnus Lekven til Esbjergs hjemmeside.

Den 28-årige spiller kom for fire år siden til Esbjerg fra Odd, og han etablerede sig på vestjydernes midtbane.

I 2013 blev han kåret som årets pokalfighter, da Esbjerg vandt pokalturneringen.

Senere blev han anfører for klubben.

– Magnus har gjort en kæmpeindsats for EfB, både på det sportslige og personlige plan.

– Han har tidligere haft ambitioner om at komme videre i karrieren, men har vist loyalitet og lyttet til, at vi havde hårdt brug for ham i vanskelige perioder.

– Der er al mulig grund til at ønske ham held og lykke i Vålerenga, siger Esbjerg-direktør Søren Poulsen.

Esbjerg spiller fredag aften mod Viborg i Alka Superligaen.

Begge klubber er uden point efter de første to ligakampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK