Forside Nyheder René Holten og Nils Boe vinder OL-test i Rio

René Holten og Nils Boe vinder OL-test i Rio

René Holten og Nils Boe vinder OL-test i Rio

Lige nu læser andre

Ved VM i Milano i sidste måned blev de diskvalificeret for at tyvstarte, så de har endnu ikke sikret billetten til OL i Rio i 1000 meter toerkajak.

Søndag viste René Holten Poulsen og Nils Boe imidlertid, at konkurrenterne gør klogt i at regne med dem, også med henblik på legene i Brasilien næste år.

Den danske duo sikrede førstepladsen i OL-testen i Rio, en test der foregår på den bane, hvor kajakkonkurrencerne ved OL skal afholdes om et år.

– Det var godt for båden og os. Og det er fedt at vise, at vi hører til i toppen efter de problemer, vi havde ved VM og nu her, hvor Nils har været syg og haft feber, siden vi ankom, og han har nærmest ikke roet hele ugen.

Læs også

– Det var vigtigt med lidt succes, så motivationen til toerkajakken kom tilbage, og i finalen smadrede vi resten af verdenseliten, siger René Holten Poulsen i en pressemeddelelse.

Danskeren var lørdag i aktion i 1000 meter enerkajak, disciplinen som han blev verdensmester i ved VM i Milano.

I Rio blev René Holten Poulsen nummer to.

– Jeg er godt tilfreds med andenpladsen her, for efter VM har jeg haft et par meget travle uger, og det er svært at skulle motivere sig til en test-event uden noget på spil, siger René Holten Poulsen.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK