Forside Nyheder Bundhold hyrer veteran som Dick Advocaats afløser

Bundhold hyrer veteran som Dick Advocaats afløser

Bundhold hyrer veteran som Dick Advocaats afløser

Lige nu læser andre

Det bliver en garvet veteran, der skal forsøge at få fodboldklubben Sunderland op over nedrykningsstregen i den engelske Premier League.

Klubben meddeler fredag aften, at 60-årige Sam Allardyce bliver manager på en toårig kontrakt.

Det sker, fem dage efter at hollænderen Dick Advocaat indgav sin opsigelse som Sunderlands manager efter en foreløbigt skuffende sæson.

– Jeg har nydt min pause fra fodbold, og nu glæder jeg mig til at vende tilbage, siger Sam Allardyce til Sunderlands hjemmeside.

Læs også

Han forlod i maj West Ham, efter at hans kontrakt ikke blev fornyet.

– Jeg håber, at jeg kan skaffe den stabilitet og succes, som alle ønsker.

– Naturligvis bliver det en udfordring, men det har jeg erfaring med fra tidligere, siger Sam Allardyce, der i sin tid som spiller havde et kort ophold hos Sunderland fra 1980-81.

Han har som manager mangeårig erfaring fra klubber som Bolton, Blackburn og Newcastle.

Sunderland er næstsidst i Premier League med blot tre point for otte kampe.

Klubben har endnu ikke vundet en kamp i ligaen i denne sæson.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK