23/07/2018
AM-bidrag
Hvorfor betaler man AM-bidrag? - Foto: Scanpix
Det er mere end 20 år siden, at AM-bidrag blev indført, og selvom det løbende er blevet diskuteret i medierne, er det rent faktisk de færreste, der er klar over, hvad AM-bidraget er, og at det kun var faktisk tiltænkt som en midlertidig løsning.

Mest læste i dag

I 1994 kom der en ekstra skat til på danskernes lønseddel. 

Skatten fik navnet arbejdsmarkedsbidrag, og selvom den ofte har været udskældt, har ingen politikere, uanset tilhørsforhold, turde at røre ved den, selvom det slet ikke var meningen, at den skulle bestå særlig længe.

AM-bidrag

AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag, og er en skat på 8 %, der kommer oveni den almindelige skat. Det er så at sige en tillægsskat, der første gang figurerede på lønsedlerne i 1994.

Historien bag arbejdsmarkedsbidrag

I 1994 var arbejdsløsheden på hele 11,8 %. Til sammenligning var ledigheden i 2017 kun på 3,4 %.

Det skyhøje antal ledige i 90érne fik den daværende regering til at introducere en ny skat – arbejdsmarkedsbidrag - for at kunne tage hånd om de mange ledige. 

Indtil 1993 havde dagpengeperioden i princippet været uendelig, og nu blev den for første gang sat ned og ændret til 7 år. 

Med ændringen fulgte en række pligter, der havde til formål at få folk (hurtigere) i gang igen. 

Man havde ikke mindst lært af fattigfirserne, hvor man kunne se, at mange unge gik helt tabt i systemet og aldrig formåede at komme godt i gang.

De tidligere rettigheder blev erstattet af pligter for de arbejdsløse, der nu skulle tage imod tilbud fra kommunen, så de kunne blive motiverede og kvalificerede gennem aktivering i stedet for at gå 'passive' rundt på dagpenge. 

Med arbejdsmarkedsreformen i 1993-1994 indførtes således den aktive arbejdsmarkedsindsats, som lægger vægt på opkvalificering og jobtræning, og som siden er blevet udvidet i et væsentligt omfang.

Men den slags koster i sagens natur også penge, og med en så stor del af arbejdsstyrken uden for det aktive arbejdsmarked, måtte pengene jo findes et andet sted.

Men i stedet for at lade skatten stige i al almindelighed, fandt politikerne på at lave en tillægsskat. 

Sådan en ville det nemlig være relativ let at fjerne igen, når der ikke længere var behov for at skulle understøtte det store antal af arbejdsløse.

Idéen var, at den arbejdende del af befolkningen skulle spæde mere til i en periode, for at staten fik midlerne til at kunne løfte den tunge opgave omkring forsørgelse, aktivering og uddannelse af de arbejdsløse. 

Til gengæld var håbet at få de arbejdsløse, der nu kom til at hedde ledige, i job, så de kunne komme til at bidrage til samfundet igen og betale mere skat.

Det skulle bare være en midlertidig løsning, indtil arbejdsløsheden gik ned igen, og planen var, at den nye skat langsomt skulle udfases, når antallet af ledige faldt.

Og situationen blev heldigvis også meget bedre. Op gennem 90erne faldt antallet af ledige. 

I 1995 var det nede på 9,8 %.

I 1996 faldt det til 8,2%.

I 1997 faldt det til 7,3 %.

I 1998 faldt det til 6 %.

Og 5 år efter i 1999 var tallet helt nede på 5,2 %.

Gennem en stor del af 00erne har antallet ligget nogenlunde stabilt mellem 4 % og op til 6 %, med undtagelse af et enkelt dyk lige inden finanskrisen, hvor den var helt nede under 2 %, og en stigning i de efterfølgende år.

Siden 2014 er ledigheden faldet en smule, men har altså ligget nogenlunde stabilt mellem 3 og 4 % siden.

Når nu tallene taler en så tydelig historie, ligger det nært at tro, at Danmark så kunne vinke farvel til AM-bidraget.

Men det skete bare aldrig, og ingen regeringer har været villige til at pille ved den lille tillægsskat.

For de 8 % skæpper godt i kassen og mange politikere ser det i dag som en "bruttoskat", der betales inden fradrag.

Du skal med andre ord altså ikke sætte næsen op efter, at bidraget bliver fjernet, da det betragtes det som en sikker indtægtskilde.

Hvem betaler AM-bidrag?

Såvel lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende betaler AM-bidrag. Beløbet trækkes efter ATP og pensionsfradrag, men før den resterende skat trækkes.

Her kan du se, hvilke typer af indkomst, som du betaler AM-bidrag af:

  • A-indkomst eksempelvis almindelig løn og løntilskud
  • Honorarer 
  • Bestyrelseshonorarer
  • Gratialer
  • Feriepenge
  • Ferietillæg - det som lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, får
  • Periodiske udgiftsgodtgørelser 
  • Fri bil
  • Fri kost og logi
  • Fri telefon og andre personalegoder
  • Overskud af selvstændig virksomhed
  • Udenlandske indkomster

Du betaler ikke AM-bidrag af:

Læs mere om skatter, fradrag og offentlige ydelser på vores borgerguide her.