Feriepenge

Alt hvad du skal om optjening og udbetaling af feriepenge.

Feriepengeområdet kan være indviklet, da der er forskel på, hvordan ferien optjenes, afregnes og udbetales. Få et overblik over de forskellige begreber og se, om du er en af dem, der har krav på feriepenge, og hvordan du får dem.

Når du arbejder, optjener du som udgangspunkt ferie, men for at få udbetalt feriepenge, skal du høre under ferieloven. 

Det er dog ikke altid lige klart, hvem der gør, og hvem der ikke gør, og når der samtidig er forskellige måder at optjene, afregne og udbetale feriepenge på, kan det godt være lidt forvirrende for mange mennesker. 

Især for dem der befinder sig i gråzoneområder, hvor de måske/måske ikke har krav på feriegodtgørelse.

Feriepenge

I ferieloven omtales feriepenge som feriegodtgørelse. Det er altså to ord for det samme begreb.

Som fuldtidsansat medarbejder i Danmark optjener du 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse.

Sådan optjener du penge til at afholde ferie

Du optjener din ferie i perioden fra 1. januar til 31. december. Det kaldes for optjeningsåret. 

Ferieåret er noget andet. Det er den periode, du kan afholde den optjente ferie i.

Ferieåret går fra 1. maj til den 30. april det efterfølgende år. 

Det betyder, at hvis du har optjent ferie fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, kan du holde ferie/ få feriepenge udbetalt fra den 1. maj 2018 til den 30. april 2019. En ferieuge består af fem dage, hvilket du skal være opmærksom på, når du anmoder om feriepenge udbetaling.

Hvem kan få feriepenge?

Ferieloven gælder kun for lønmodtagere.  Enkelte lønmodtagere, eksempelvis tjenestemænd i staten, er ikke omfattet af loven, men har ret til ferie efter andre regler. 

En anden forudsætning for at være omfattet af ferieloven er, at du arbejder i Danmark som udgangspunkt.

At være lønmodtager i ordets almindelige betydning, er ikke nødvendigvis det samme, som at du også er det ifølge ferieloven.

Om du er lønmodtager i ferielovens forstand, er en konkret vurdering, der afgøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

De ser bl.a. på om:

  • Du har en vis arbejdsforpligtelse 
  • Din arbejdsgiver har ret til at lede og fordele din arbejdstid og -opgaver 
  • Dit arbejde udføres i din arbejdsgivers navn 
  • Karakteren af din løn indbefatter, at du tager del i den økonomiske risiko, der er ved driften af den virksomhed som du arbejder for, enten direkte eller indirekte.

Til gengæld betyder det intet, om du er ansat på heltid eller deltid, eller om det drejer sig om løsarbejde. 

Det er også ligegyldigt om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse, og du kan godt være lønmodtager, hvis din løn er B-indkomst.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er omfattet ferieloven, skal du kontakte din fagforening. 

Du kan nemlig meget vel være omfattet af en overenskomst med andre regler, men som udgangspunkt skal du altså være lønmodtager, og din fagforening vil i mange tilfælde kunne hjælpe dig med at afklare, om du også er det i ferielovens forstand.

Hvem er ikke omfattet af ferieloven?

Din titel er som udgangspunkt uden betydning for vurderingen.

Dog kan du som leder godt sidde med så mange beføjelser og så stort et ansvar, at du ikke bliver vurderet til at være lønmodtager jævnfør ferieloven, selv om ledere som udgangspunkt også hører under den.

Er du eksempelvis administrerende direktør, eller ejer du en virksomhed, eller dele af den, kan det tælle, som at du har afgørende indflydelse på den daglige drift i virksomheden.

Det kan bl.a. afhænge af størrelsen af ejerandelen.

Selvstændige erhvervsdrivende og folk med afgørende indflydelse på den virksomhed, som de arbejder for, kan altså skyde en hvid pind efter udsigten til feriepenge.

Det samme kan de ledige. De optjener ikke ferie, mens de er ledige, men derfor kan de godt have feriepenge til gode fra et tidligere job. 

Til gengæld har de mulighed for at optjene feriedagpenge. Det kan du læse mere om borger.dk.

I artiklen her holder vi os til ferieloven, og de regler der gælder på det område, da det jo som sagt kan være en smule komplekst.

Hvor meget kan jeg få i feriepenge udbetaling?

Hvor meget du kan få i feriepenge, afhænger af din løn og dit ansættelsesforhold.

Beregning af feriepenge: Er du eksempelvis ansat på timebasis eller får du udbetalt timeløn, har du krav på 12,5 % i feriepenge procent. Procenten skal tages af din samlede skattepligtige lønindkomst, som ikke er fradragsberettiget.

Er du ansat i et privat hjem max. 8 timer ugentligt, optjener du 2,08 feriedage pr. måned, men om du får udbetalt feriepenge eller skal holde ferie med løn, afhænger af din stilling.

Er du ansat i en virksomhed det samme timeantal, skal du derimod altid have udbetalt feriepengene.

Ferie med løn er en anden mulighed, og det betyder, at du får din sædvanlige faste løn, når du holder ferie.

Er du ansat med ferie med løn, får du ikke udbetalt feriepenge, medmindre du fratræder din stilling, men du har ret til feriegodtgørelse, der udgør 1 % af din løn i optjeningsåret.

Dit ferietillæg udbetales senest, når din ferie begynder. Det er din arbejdsgiver, der står for at håndtere din ferie med løn og ferietillæg.

Du kan dog godt være heldig at sikre dig en aftale om mere, for din arbejdsgiver må gerne lave en anden aftale med dig, hvor I eksempelvis undlader at overholde enkelte udvalgte regler, men kun hvis I er enige og aftalen er til DIN fordel. 

Ellers skal arbejdsgiveren altid følge ferieloven, og du kan aldrig fraskrive dig retten til ferie. 

Ferie med løn, hvis du er fratrådt din stilling?

Fratræder du din stilling uden at have holdt hele din ferie, skal din arbejdsgiver betale feriepenge for de feriedage, der ikke er afholdt, inden du stopper. 

Det afregnes med 12,5 % af din samlede løn i optjeningsåret. Dog skal der ikke beregnes feriepenge af den løn, du har modtaget under tidligere afholdt ferie. 

Din arbejdsgiver har omkring seks uger til at betale dine feriepenge efter din fratrædelse, så kan du ikke se dem med det samme, skal du måske væbne dig med en smule tålmodighed.

Hvis du fratræder dit job, må du maksimalt holde 25 dages ferie i ét ferieår. Det gælder også, selvom du har overført ferie fra tidligere ferieår. 

Fratræder du en stilling med ferie med løn, skal din arbejdsgiver gøre dine feriepenge op, så du kan se og bestille dem via borger.dk feriepenge.

Ønsker du imidlertid at holde ferie, lige efter at du er fratrådt, må din arbejdsgiver gerne udbetale feriepenge direkte til dig, såfremt din arbejdsgiver normalt indbetaler til Feriekonto.

Det kræver dog, at du har bedt om udbetaling af feriepenge i god tid inden ferien, og inden at din arbejdsgiver skal indbetale til Feriekonto. 

Det vil som regel betyde et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren kan nå at få udbetalingen med i den sidste lønkørsel.

Eventuelt resterende feriepenge skal din arbejdsgiver indbetale til FerieKonto.

Udbetaling af feriepenge og FerieKonto

Udbetaling af feriepenge sker for de flestes vedkommende gennem FerieKonto, som du kan se på borger.dk.

Det er her, din arbejdsgiver i langt de fleste tilfælde indbetaler dine feriepenge til, medmindre der benyttes en anden udbetaler. 

Udbetalingen finder sted, når du holder ferie, og du får kun udbetalt feriepenge for det antal dage, du holder ferie.

Du skal selv gå ind på FerieKonto og angive, hvor mange dage du holder ferie, for at få dem udbetalt til din Nemkonto.

Hvad er Feriepengeinfo?

Du kan se din optjente feriegodtgørelse via Feriepengeinfo. Portalen ligger på Borger dk, og du skal logge ind med NemID, for at se, hvor mange feriepenge, du har til gode.

Feriepengeinfo sender også et feriebrev, hvis du er blandt de lønmodtagere, der løbende optjener feriegodtgørelse efter optjeningsårets udløb, og inden ferieårets begyndelse.

Feriepengeinfo sender også et feriebrev til dig, hvis du får feriegodtgørelse efter din fratræden.

Du modtager ikke brev fra Feriepengeinfo, hvis din feriegodtgørelse lyder på 50 kr. eller under.

Hvad er et feriekort?

Er din arbejdsgiver undtaget fra indberetning til indkomstregisteret, skal arbejdsgiveren skriftligt underrette dig og udstede et feriekort, der giver dig mulighed for udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb. 

Din arbejdsgiver er forpligtet til at fortælle dig, hvor du kan finde information om reglerne, og at anmodning om udbetaling skal ske senest den 30. september efter ferieårets udløb.

Din arbejdsgiver skal også sikre, at du ikke samtidig modtager ydelser fra a-kasse eller kommune, mens du holder ferie.

Forhindret i at holde ferie

Bliver du forhindret i at holde ferie, kan du enten holde ferie på et senere tidspunkt eller få pengene udbetalt. 

Der skal være tale om feriehindring, og det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor arbejdsbyrde ikke tæller som feriehindring.

Ved feriehindring forstås eksempelvis:

  • Egen sygdom
  • Barsels- eller adoptionsorlov
  • Arbejde i udlandet, hvor du ikke er omfattet af ferieloven
  • Overgang til selvstændigt erhverv 
  • Manglende penge på grund af en tvist med din arbejdsgiver om krav på feriepenge 
  • Orlov eller tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag i en kortere tidsbegrænset periode til pasning af alvorligt syge børn eller forældre.

Der er flere typer feriehindringer, som du kan læse mere om på borger.dk.

Feriedage er opdelt i to typer. 

Hovedferie består af 3 uger i træk, der afholdes inden 30. september og øvrig ferie. Er du blevet forhindret i at holde din hovedferie, kan du bestille dine feriepenge fra den 10. september og få feriepenge udbetaling for 15 dage.

Den anden type kaldes øvrig ferie, og er du er forhindret i at holde ferie helt frem til den 30. april, kan du få udbetaling af feriepenge for op til 25 dage uden at holde ferie fra den 21. marts.

Hvad er feriefonden?

Hæver du ikke din feriepenge i tide, ender de i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Feriefonden er en selvejende institution, og hvert år uddeler feriefonden de uhævede feriepenge til ferieophold for børn og familier, der ikke er i stand til at forsørge sig selv midlertidigt.

Så dine feriepenge går altså fortsat til ferie – bare ikke din!

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip