Berettermodellen

Sådan analysere du en film med Berettermodellen.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Terminator 2 eller Ondskabens Hotel som film er bygget op rent fortællemæssigt? Det er i ikke tilfældigt. Berettermodellen er et redskab til analysere, hvordan en film eller en novelle bliver fortalt.

Hvis du ser en film om et mord, der begynder med at afsløre, hvem der har begået drabet, er der en risiko for, at spændingen er død fra starten. Der er nødt til at være en spændingskurve i filmen, som får dig som seer til at sidde helt ude i sædet.

Berettermodellen - De syv trin

Historien skal bygges op, så læseren eller seeren kan engagere sig. Derfor tænkes der altid i opbygning. Denne opbygning kan analyseres ved hjælp af berettermodellen, der også kan bruges til novelle og kortfilm.

Berettermodellen

Sådan analysere du en film med Berettermodellen.

Anslag

Husker du første scene i gyserfilmen Scream, hvor en pige laver popcorn og bliver ringet op af morderen? Det er anslaget. Her slås filmens tone og stil an. Anslaget giver et praj om, hvilken type film der er i vente og skal gerne bekræfte dig i, at du har valgt rigtigt ved at se filmen. Nogle gange kommer anslaget inden præsentation af titel og medvirkende. 

Præsentation

I præsentationen introduceres man for filmens hovedkarakterer, og filmens handling foldes ud. Vi får et indblik i filmens univers og miljø, og den eventuelle konflikt berøres her. 

Uddybning

I uddybningen føjes et ekstra lag til filmens kerne. Nu er plottet sat i scene, og vi ved, hvor det er filmen vil hen. Vi ved, hvad der er på spil, og hvilke forhindringer der kan være på vej for at målet kan lykkes. 

Point of no return

Point of no return betyder, at nu er der ingen vej tilbage. Det er filmens vendepunkt. Det kan være nu, at hovedpersonen tager opgaven at bekæmpe skurken på sig, da hun eller hun har mistet alt. Konflikten kan ikke længere ignoreres.

Point of no return behøver ikke at indtræffe i filmens midte. Det kan også være helt til sidst eller ret hurtigt i filmens forløb. I en gyserfilm som Ondskabens Hotel indtræffer point of no return, da hovedpersonen vil slå sin kone ihjel. 

Konfliktoptrapning

Konfliktoptrapning er der, hvor spændingen er på sit højeste, og kaos har ramt. Hvis der er tale om en actionfilm, eksempelvis. I en romantisk film kan det være det øjeblik, hvor de forelskede beslutter sig for, at de ikke skal være sammen, og det hele er ulykkeligt. 

Klimaks

I klimakset bliver spændingen udløst. Alt den suspence, der har været undervejs, bliver forløst. Parterne får hinanden, skurken dør, og jorden reddes i sidste øjeblik. Det er her, vi finder ud af, om det hele ender lykkeligt eller ej. Champagnepropperne springes. 

Udtoning

Udtoningen kan være den rolige udgang på historien og sidste trin i berettermodellen. Der hvor der trækkes luft ind efter en heftig konflikt og klimaks. Det er de sidste scener inden rulleteksterne.

Det er her, hvor der kan skabes perspektiv eller lægges op til, hvad fremtiden bringer, hvis seeren selv vil digte videre på historien. Der er ikke altid en udtoning på historien. Det kan også være, at filmens handling slutter brat efter klimaks.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip