Pitbull misbrugt til hundeslagsmål: Nu kysser den små børn

Skrevet af Michael Lauritsen

18/09/2013

Dagens topnyheder

Det var et ubehageligt syn, der mødte Eldad Hagar fra Los Angeles, da han i sidste måned blev kaldt ud til en mørk gyde i byen. Her fandt han en stærkt forkommen muskelhund af racen pitbull. Hunden var dækket af blodige sår.

Eldad Hagar har sammen med konen Audrey stiftet organisationen 'Hope for Paws'. En organisation, som hjælper vanrøgtede hunde.

En kvinde havde tippet ham om den tilskadekomne hund. Hun havde fulgt efter hunden i to timer, før den lagde sig i gyden.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Eldad Hagar tog hunden med sig til en klinik, hvor dyrlæger - på baggrund af hundens mange sår - vurderede, at den havde været brugt til hundeslagsmål. 

SE OGSÅ: Se den nuttede video: Hund og elefant er bedste venner

Dyrlægerne rensede sårene, og hunden fik adskillige sting.

Men Eldad Hagar, der i mellemtiden havde givet hunden navnet Cadence, havde formentlig ikke regnet med, hvordan historien ville udvikle sig. For mindre end 24 timer efter dyrlægernes behandling kyssede Cadence lystigt løs på 'Hope for Paws' frivillige medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Vi vader i sager om dyremishandling

Cadence accepterede endda - stik mod personalets forventninger - mødet med en anden muskelhund.

Nu bor Cadence hjemme hos Eldad og Audrey, hvor hun også kaster sin kærlighed over små børn. Cadence venter nu på at få et nyt hjem.

Kilde: Hope for Paws

SE CADENCES VILDE UDVIKLING PÅ BILLEDERNE HER: