Nord Advertising skaber de gode relationer

PA

356 uger siden

|

23/09/2017
De gode relationer, godt samarbejde og vedkommende kundekontakt.

Dagens topnyheder

Alle sammen nøgleord, der kendetegner mediebureauet nord advertising. At også god stemning, engagement og champagnegalop burde være i bunken af nøgleord, skal man ikke befinde sig længe i kontoret for at finde ud af.

Et selskabelig kontor

Stemningen på kontoret vidner om en selskabelig omgangstone, og grin er bare en del af baggrundsmusikken. Lokalet er stort, delt af et langt gulvtæppe og med et utal af skriveborde og store computerskærme på hver side. I fuld koncentration og iført headset er de entusiastiske sælgere, der ofte ses gående frem og tilbage i det lange lokale. For et kort øjeblik er der stille. Det varer dog ikke længe, for i næste sekund bliver der fra det ene hjørne skrålet ”Yes!” af en begejstret sælger. Der bliver givet highfives og pludselig energisk popmusik toner ud i højttalerne for fuld udblæsning. Det lader kontorets øvrige beboere sig ikke dog begrænse af – de kvitterer med et smil, mens de koncentreret fortsætter arbejdet på skærmen.

Det er slet ikke unormalt med dens slags indslag her på kontoret. Det bliver nemlig fejret, når store aftaler går igennem, og det gerne med musik og highfives. Tempoet er højt, men stemningen god, i et stort kontorlokale, der huser både tekstforfattere, grafikere, sælgere og konsulenter. Vi befinder os på nord advertising, et af Danmarks førende mediebureauer.

Alt i markedsføring

Et par minutters kørsel fra Viby Torv finder du nord advertising, landets førende bureau inden for relationsmarkedsføring. Med relationsmarkedsføring er de gode forbindelser mellem kunder og samarbejdspartnere det helt essentielle. nord advertising har især udmærket sig med de trykte medier og laver både brochurer, magasiner, aviser, profilfilm. Mediebureauet gør en dyd ud af at kunne tilbyde kunden alt inden for markedsføring. Derfor tilbyder nord advertising også hjælp til søgemaskineoptimering og digital markedsføring, fx på de sociale medier.

Stærkt samarbejde og styrkede relationer

Hvad enten slutproduktet er en brochure, annonce eller noget helt tredje, er det det nære samarbejde mellem kunden og nord advertising, der ifølge dem selv er opskriften på succes. Når kunden henvender sig til nord advertising, tager bureauet kontakt til kundens samarbejdspartnere, der inviteres til at deltage i kundens produkt med en annonce. På den måde får samarbejdspartnerne også reklame, og kunden får et godt produkt uden omkostninger. Resultatet er, at både kunden og samarbejdspartnerne står stærkere i markedsføringen. Til syvende og sidst bliver relationen styrket, og det er hele formålet.

Brugbare magasiner

Mediebureauet står som en af frontløberne i deres felt, og det er noget, der kan spottes i deres kundeportefølje. For eksempel er nord advertising firmaet bag Aalborg Lufthavns magasin Connect, der er at finde i lufthavnen.

Generelt vidner de forskellige magasiner og forskelligartede kunder om stor alsidighed. Et eksempel på dette er magasinerne What’s Cooking og Magasinet Boligforbedring, der er større magasiner rettet mod henholdsvis kokkebranchen og boligejere, der vil renovere deres ejendomme. Også tilflyttere i de danske kommuner kan hente hjælp hos nord advertising. Det er med magasinet ”Flytteguiden”, der i samarbejde med kommunernes handelsstandsforeninger og lokale annoncører giver gode tilflytterråd og brugbare guides til fx de smukkeste natursteder i kommunen.

Flødeboller og stærke relationer

Tilbage på kontoret er det nu i den kreative afdeling, der er jubel. Der er ankommet en pakke flødeboller til tekstforfatterne og grafikerne, og er en gave fra de travle annoncesælgere. Det er nemlig ikke kun relationerne mellem kunderne og nord advertising, og kunderne og samarbejdspartnerne, der skal være stærke. Det er også alle nord-medarbejderne imellem.