Sådan får du mere i løn: Onani giver 10% mere på lønsedlen

Skrevet af Jakob A. Overgaard

27/08/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Overraskende nok har onani vist sig at have sammenhæng til en højere løn. Pludselig bliver det meget nemt at få mere i løn.

Dagens topnyheder

Hvis du ønsker at udmærke dig i din karriere, så er det ikke altid, at du skal slå dig på bøgerne eller gå på kompetenceskabende kurser. Nogle gange kan det være så enkelt, at det eneste, du skal gøre er at elske lidt med dig selv. Det er i hvert fald de afslørende resultater af en ny undersøgelse fra Univia. Hvis vi tager undersøgelsen for troende, så vil folk, der regelmæssigt onanerer, have en højere grad af sandsynlighed for at ende som ledere på arbejdet.

Undersøgelsen adspurgte 1.012 mennesker om deres onani-vaner og om deres job.

Resultaterne afslørede, at de, der onanerer mindst en gang om ugen udmærker sig på næsten enhver tænkelig måde på arbejdspladsen. Ifølge undersøgelsen er det mere sandsynligt, at onani-elskerne besidder lederstillinger og får mere i løn.

Efter at have gransket svarene fandt forskerne ud af, at de der onanerede hyppigt tjente i gennemsnit næsten 10% mere i løn.

Selvom årsagen til denne sammenhæng er uklar antyder forskerne, at onani kan forbedre din selvtillid.

Forskerne fra Univia forklarede: ”Den øgede selvtillid, som onani tidligere har vist at det kan forårsage, kan være en væsentlig bidragyder til højere lønninger. Det kræver en vis mængde selvtillid og mod at bede din chef om en lønforhøjelse."

Med andre ord kan onani korrelere med øget selvtillid, som kan være med til at give dig modet til at spørge om en lønforhøjelse. 

Mon du ikke skal i gang med arbejdet allerede nu?