Tre iværksætterdrømme plus tre år giver omsætning på tocifret millionbeløb

Skrevet af webmaster

14/02/2019
Foto: De tre stiftere af Texta.dk - Kim Søgaard Nielsen, Peter Kragh Lauritsen og Tim Knorborg Jensen
Foto: De tre stiftere af Texta.dk - Kim Søgaard Nielsen, Peter Kragh Lauritsen og Tim Knorborg Jensen
Hvordan skaber man som iværksætter en millionforretning?

Dagens topnyheder

Sponsoreret indhold

For det aarhusianske content creation-bureau, TEXTA, er opskriften – eller rettere regnestykket – sådan set ganske klar: 

Tre iværksætterdrømme plus tre år giver en forudsætning om at 2019 skal byde på et tocifret millionbeløb i omsætning.

Det er ikke mere end godt tre år siden, at de tre unge stiftere Kim Søgaard Nielsen, Peter Kragh Lauritsen og Tim Knorborg Jensen påbegyndte det iværksættereventyr, som de havde drømt om siden 2016.

Med en fælles baggrund som værelses- og studiekammerater på handelsgymnasiet i Skive og senere på jurastudiet i Aarhus har drengene, under studierne, gået sammen omkring deres virksomheds opstart. En svær balancegang, som har krævet stort arbejde og mange nattetimer.

”Da vi startede vores virksomhed i sin tid, havde vi hele tiden studiet i baghovedet, som skulle prioriteres og passes, selvom vi allerhelst ville give os fuldt ud. Men det kan vi heldigvis gøre nu, og det har vi også tænkt os at gøre – 100 %”, understreger Peter Kragh Lauritsen, der ligesom de to medpartnere færdiggjorde sin bachelor i sommer.

Det hårde arbejde har i den grad båret frugt, og bureauet har i dag en omsætning, der ligger på et tocifret millionbeløb, hvilket svarer til mere end en fordobling i forhold til sidste år samt en femdobling af overskuddet. Det er blandt andet de gode resultater, der nu har motiveret TEXTA-trioen til at gå ”all in” på iværksætterdrømmen. De har derfor valgt at sætte studiet på standby for udelukkende at fokusere på at drive virksomheden. 

Unge studerende og skarpt content er opskriften på succes

Men selvom studiebøgerne og SU-tilværelsen er blevet lagt på hylden, har bureauet fortsat en nær relation til studiemiljøet i form af de mange studerende, som de har ansat på deltid. Foruden 11 fastansatte beskæftiger TEXTA hele 31 studerende, der dagligt taster løs på tastaturet – hvad end der er tale om tekstforfatning, korrektur, oversættelse eller transskribering. Og det er netop den unge arbejdskraft, der ifølge Kim Søgaard Nielsen er kimen til virksomhedens succes:

”Vi har erfaret, at studerende er i stand til at levere den kvalitet, vi og vores kunder efterspørger. De har mange forskellige interesser, som gør, at vi kan finde den rette tekstforfatter til enhver kunde. De er desuden skarpe i forhold til research, som de praktiserer på studiet”.

Iværksætteriet startede med drømmen om og lysten til at skabe godt indhold, og det praktiserer TEXTA fortsat den dag i dag – også selvom 2019 er koncentreret om et skærpet fokus på tungere rådgivning i forhold til content marketing og kommunikation – samt en ambition om at fordoble både omsætningen og overskuddet fra 2018. En omsætning, der i det kommende årsregnskab gerne skulle give en forøgelse på fire millioner kroner ifølge partnernes egne målsætninger.

Har Norden og København i kikkerten

TEXTA har først og fremmest et mål om at blive et af landets største, rene tekstbureauer, men de tre iværksættere har også Norden i kikkerten. De har allerede kunder i Norge, Sverige, Tyskland og England – og en særlig efterspørgsel fra det norske marked har ført til, at de nu benytter deres kendskab til jura for at penetrere dette marked. Et kontor i Oslo står øverst på ønskelisten sidst i 2019, og det er, mens virksomheden fortsætter med at vokse, hvor de blandt andet også planlægger at åbne et kontor i København til sommer 2019.

“Vi opererer med webshops, som vi leverer tekster til. Norge er et gunstigt marked for os, og det vil derfor give god mening at kunne møde vores kunder ansigt til ansigt. Vi har allerede tre nordmænd ansat, som hjælper os med al kommunikation. Derfor er det meget nærliggende at starte en afdeling op netop der, hvor vores kunder er – også selvom vi er digitale og klarer meget via e-mail og telefon”, siger Tim Knorborg Jensen. 

For yderligere pressehenvendelse: 

Tim Knorborg Jensen, Partner, TEXTA ApS 

Telefon: 29 28 19 99
E-mail: tim@texta.dk