Kamille Isaksen
En af de mest sejlivede tommelfingerregler siger, at ét hundeår svarer til syv menneskeår.
Mennesker har længe forsøgt at oversætte hundens liv til vores egen tidsregning.
En af de mest sejlivede tommelfingerregler siger, at ét hundeår svarer til syv menneskeår.
Regnestykket er enkelt, men virkeligheden er langt mere kompliceret. Et DNA-studie viser nemlig, at hunde ikke ældes i et jævnt tempo gennem livet.
Forskere fra University of California San Diego undersøgte 104 labrador retrievere fra fire uger til 16 år og sammenlignede resultaterne med data fra 320 mennesker mellem et og 103 år.
Undersøgelsen viste, at hunde ældes meget hurtigt i begyndelsen af livet, hvorefter tempoet gradvist falder.
Det skriver Centrum.
DNA afslører hundens biologiske alder
Forskerne undersøgte såkaldt DNA-methylering. Det er kemiske ændringer, der opstår på DNA’et gennem livet og blandt andet hænger sammen med alder.
Selve den genetiske kode bliver ikke ændret, men mønstret omkring den gør.
Ved at sammenligne disse mønstre hos hunde og mennesker kunne forskerne se ligheder mellem forskellige livsfaser.
Unge hunde havde størst lighed med unge mennesker, mens ældre hunde lignede ældre mennesker. Men overgangen mellem livsfaserne foregår langt hurtigere hos hunde.
På baggrund af resultaterne opstillede forskerne en matematisk model.
Den betyder eksempelvis, at en etårig hund biologisk kan sammenlignes med et menneske på omkring 31 år, mens en toårig hund svarer til cirka 42 år.
En fireårig hund lander omkring 53 menneskeår, og en 12-årig labrador svarer omtrent til et menneske på 70 år.
Tallene skal dog ikke forstås bogstaveligt. En etårig hund er naturligvis ikke identisk med et 31-årigt menneske. Sammenligningen handler om bestemte biologiske forandringer og ikke om eksempelvis adfærd eller mental udvikling.
Én formel passer ikke til alle hunde
Studiet peger samtidig på en vigtig begrænsning. Forskerne undersøgte labradorer, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til alle hunderacer.
Der er store forskelle på både størrelse, udvikling og forventet levetid blandt hunde.
Små racer lever generelt længere end meget store racer, og derfor kan deres biologiske aldring også forløbe forskelligt.
Den gamle syvårsregel er altså for simpel. Hunde lever ikke bare syv gange hurtigere end mennesker.
De gennemgår især de første livsfaser i et langt højere tempo, hvorefter aldringen udvikler sig langsommere. Hundens alder beskrives derfor bedre som en kurve end som et simpelt regnestykke.
