Forside Nyheder Fodboldtræner giver spillere Viagra før vigtig kamp

Fodboldtræner giver spillere Viagra før vigtig kamp

Fodboldtræner giver spillere Viagra før vigtig kamp

Lige nu læser andre

Spillerne fra den argentinske fodboldklub San Lorenzo skal ifølge lokale medier forsøge at spille sig frem til finalen i Copa Libertadores med hjælp fra Viagra.

Onsdagens opgør mod Bolivar bliver spillet på verdens højest beliggende Fifa-godkendte stadion i La Paz i 3,6 kilometer højde.

Højderne kan give svimmelhed og åndedrætsbesvær, og det vil San Lorenzo-træner Edgardo Bauza gerne undgå i den bolivianske hovedstad.

For at øge blodgennemstrømningen har Bauza besluttet at give spillerne en dosis Sildenafil – bedre kendt som Viagra. Viagra er først om fremmest kendt som et potensmiddel til mænd, men pillerne kan også afhjælpe højdesyge.

Læs også

Træneren har tidligere i turneringen benyttet samme metode med succes, da det argentinske mesterhold var på besøg hos Independiente de la Valle i Ecuador.

San Lorenzo vandt det første opgør mod Bolivar med 5-0 i Argentina, og derfor har holdet gode chancer for at avancere til finalen, hvor Nacional fra Paraguay venter.

Copa Libertadores er Sydamerikas svar på Champions League.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK