4 ting, du skal gøre i København på din weekendtur

webmaster

267 uger siden

|

21/10/2019
Som Danmarks hovedstad har København meget at byde på. Det betyder også, at der hvert år kommer mange turister til byen, og byen er et stort turistmål for danskere også.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sponsoreret indhold

Skal du på tur til København, kan det næsten være svært at beslutte, hvad du skal nå at se og opleve. Derfor har vi samlet en lille guide til dig, hvor du får fire ting, du kan gøre på din tur til København. 

Spis lækker brunch i de hyggelige kvarterer

Hvis der er én ting, du finder masser af i København, så er det muligheder for en god brunch. Der findes et væld af forskellige steder med andre koncepter, end du måske er vant til. Spis en lækker brunch i København hos Mad & Kaffe, der giver dig muligheden for helt selv at vælge, hvad du vil have på din tallerken. 

Hos Mad & Kaffe kan du vælge mellem at få tre, fem eller syv forskellige ting. Du får et lille kort, hvor du bare skal krydse dine favoritter af. På den måde får du en brunch, hvor du glæder dig til alt på din tallerken. Og så finder du stedet i flere forskellige områder, så du kan spise brunch i dine foretrukne omgivelser. 

En alternativ kirke som samlingssted

På Indre Vesterbro i København er en gammel kirke blevet lavet til noget helt særligt. Den tidligere stifter og ejer af Tiger har valgt at købe den gamle kirke på Sønder Boulevard med navnet Absalon. Men i stedet for at bruge kirken til det, vi kender det som, har han lavet det til et unikt fælleshus, hvor der sker alverdens sjove ting. 

Her kan du få en god kop kaffe, spille bordtennis, deltage i én af de mange daglige arrangementer eller tage et spil backgammon på balkonen. Her får du god stemning og masser af kultur, hvor både unge og gamle mødes på kryds og tværs. 

En smuk tur i Frederiksberg Have

Vi kommer ikke uden om de små oaser, du finder rundt omkring i en pulserende storby. Blandt andet finder vi Frederiksberg Have, der er utroligt smuk, og så er den det ideelle valg til en rolig gåtur. Her finder du et stort slot, der ligger på toppen af Valby Bakke, og som har en tilhørende have, der er velplejet og smuk at gå forbi. Tag kaffen med i haven, og nyd et par timers ro i storbyen. 

Masser af kultur på Nørrebro

Nørrebro kan være kendt for al sin graffiti og bandekonflikterne. Men det er kun en brøkdel af, hvad Nørrebro egentlig er. Her finder du nemlig en bydel, der er fyldt med kultur og mange lækre spisesteder fra alverdens lande. Her bor der især mange studerende, som er med til at skabe en særdeles god stemning i bydelen. 

Du kan tage en tur i Jægersborgsgade, der har små, finurlige butikker og gode spisesteder. Kvarteret omkring denne gade er særdeles hyggeligt. Gå igennem den smukke Assistens Kirkegård, og kom ned til en den anden del af Indre Nørrebro.