Bliv klædt på til at holde dig varm

Skrevet af webmaster

28/10/2018
Vi har lige haft den varmeste sommer i mange år. Og klimaforandringerne betyder måske, at vi kommer til at opleve flere af den slags somre. Men det danske vejr er stadig omskifteligt og af og til koldt og blæsende.

Dagens topnyheder

Vi videregiver her videnskabens bedste råd til, hvordan du bedst holder dig varm.

Det danske vejr er kendt – i hvert fald blandt danskerne – for sin uforudsigelighed og omskiftelighed. Vinteren har de sidste 100 år haft en gennemsnitstemperatur mellem -0,1 og 1,5 C og sommeren mellem 14,3 og 16,2 C. Om vinteren kan det være svært at holde sig varm udenfor, og selv sommeren kan vise sig fra sin kolde side- i 1987 blev der registreret et gennemsnit på blot 13,4 grader.

Herudover har vi den friske danske vind, som ofte kommer fra nordvest, hvilket giver koldt og fugtigt vejr. Derfor føles temperaturerne ofte koldere end termometeret viser. Så hvordan holder du dig bedst varm? Det har videnskaben de bedste bud på. 

Klæd dig på i lag

Et af videnskabens primære råd er at klæde sig på i lag. Specielt hvis du opholder dig udenfor, eventuelt i forbindelse med arbejde, kan det være fornuftigt at investere i noget varmt og solidt tøj. Du kan for eksempel bestille arbejdstøj hos workwear-producenten engelbert strauss. Her finder du kollektioner med handsker, sikkerhedssko, arbejdsbukser, termotøj og termokedeldragter, som du kan bruge til at klæde dig på i lag.

Virksomheden går op i kvalitet og bæredygtighed, og de laver vintertøj til både børn og voksne. Et godt basislag af tøj er for eksempel et par termounderbukser, gerne af uld, og udenpå bør du bære tøj, som er vind- og vandafvisende. Imellem de to lag tøj kan du have forskellige lag isolerende tøj på. 

Spis og drik godt- men ikke alkohol

Det er heldigt, at julemåneden ligger om vinteren, for det er fornuftigt at spise mere fedtholdigt, hvis man vil holde varmen. Et højere kalorieniveau gør det nemmere for kroppen at holde varmen, fordi dit blodsukker hjælper kroppen med at modstå kulden. Du skal også sørge for at holde væskebalancen ved lige, gerne med masser af vand. Til gengæld er kombinationen af vinter, kulde og julefrokoster knapt så heldig. Alkohol er nemlig dårligt til at modvirke kulde, fordi det sænker nemlig kropstemperaturen og får dig til at fryse. Varme drikkevarer som te og cacao har til gengæld den modsatte effekt. 

Tag det alvorligt når du fryser

Kulderystelser er et tegn på, at du skal søge et varmt sted hen. De signalerer, at temperaturen på din hud falder, og at dine muskler går i gang med at trække sig sammen og slappe af igen. Det kan fremkalde varme i en kortere periode, men på et tidspunkt stopper det, og så falder din kropstemperatur for alvor. Man skal i øvrigt være særligt opmærksom på børn under 2 år og voksne over 60 år, som ikke har så nemt ved at generere varme gennem kulderystelser. 

Nu er du bogstaveligt talt klædt på til at gå vinteren og kulden i møde.