Bliv klar til sommeren- derfor skal du starte nu

Skrevet af KC

23/10/2019
Det er gråt udenfor. Den første sne er ikke engang faldet endnu, og der er stadig lang tid til jul. Sommerferien ligger umiddelbart langt ude i fremtiden.

Dagens topnyheder

Du tænker derfor måske ikke på, hvordan du skal se ud i bikini til sommer. Men det er nu, du skal starte! Også selvom der er lang tid til sommer. Her kan du læse mere om, hvorfor du skal starte allerede nu og få gode råd med på vejen.

Gør din træning overskuelig

Hvis du ønsker at se helt skarp ud til sommerens feriebilleder, skal du starte nu. Ikke i morgen, ikke i næste uge, men lige nu. Der er nemlig rigtig mange fordele ved at starte i god tid med sommertræningen. Alt for mange har nemlig en tendens til at starte i sidste øjeblik. Dette bliver stressende og øger sandsynligheden for skader og ubehag.

For det første giver en tidlig start mulighed for at komme ind i nogle gode vaner. Hvis du kan få dig selv ind i nogle gode og sunde træningsrutiner, bliver processen også meget lettere. Starten er altid hård, men før du ved af det, bliver træningen en del af hverdagen.

For det andet giver en tidlig start også mulighed for at få en mere overskuelig træning. Jo længere tid du har til at nå dit mål, jo mindre intensivt skal dine uger være. 

Gør din træning nemmere

Når du skal inkorporere din træning ind i hverdagen, handler det om at gøre det nemt for dig selv. En af de metoder, der næsten altid giver resultater, er træningsmakkeren. Hvis man er to om et projekt, bliver alting nemmere og sjovere.

En anden måde, hvorpå træningen bliver nemmere, er at rykke den tæt på. De fleste mennesker lever et rigtig travlt liv, hvor det kan være svært at nå alt. En rigtig god ide er derfor at købe træningsudstyr til hjemmet. Det kan både være løbebånd, romaskiner eller håndvægte. Du kan også sørge for at dyrke motion i forbindelse med dit arbejde. Tag cyklen eller løb hjem. Så slår du to fluer med et smæk.

Når du laver et godt stykke arbejde, skal du også huske at forkæle dig selv. Sørg derfor for at lægge en gulerod ud til dig selv. Det kan for eksempel være en aftale om, at dig og din træningsmakker booker afbudsrejser, når i når til sommerferien. Så er der virkelig noget at se frem til.