Boksmadrassen er gør-det-selv folkets favorit

Skrevet af webmaster

01/08/2018
Der er noget særligt over at skabe sine egne løsninger derhjemme. Det er underordnet, om det er en sjov løsning på børneværelset, noget der skaber liv i soveværelset, eller det er en pladsbesparende løsning til det lille hjem.

Dagens topnyheder

Din seng er en af de ting, du kan ændre på i det uendelige og skabe ny og smarte løsninger med, og her er boksmadrassen helt sikkert kongen.

Med den ramme, sengen har fra starten af, er det kun din fantasi, der sætter grænser for, hvordan sengen kan blive en helt ny del af hjemmet.

Byg en ramme med plads til opbevaring

Under de fleste senge er der plads til bedrollers. Og støv. For selvom det er smart, at du kan have rigtig meget opbevaret under sengen, så samles støv og nullermænd sig også dernede, og under sengen er ikke der, hvor det er lettest at komme til. Samtidig er det altid rart med en sengeramme med opbevaring, og med en boksmadras, noget træ og fingerfærdigheder, så kan du bygge det selv.

Du kan vælge en løsning, hvor du bygger nogle store skuffer med hjul, der passer ind under sengen. Ja støvet forsvinder ikke af den grund, men lader du dem gå ud til kanten, maler dem og giver dem nogle flotte reb, så får du en rigtig smuk løsning. Du kan vælge, at der skal være låg på dem, og du kan bygge dem op, så der ikke er mellemrum og overflødig plads under sengen.

Eller du kan bygge en ramme med indbyggede skuffer, som boksmadrassen skal stå på Du er ikke afhængig af de løsninger, du kan finde i møbelforretningerne, og du kan derfor få lige den højde, du vil have, den dybde på skufferne, der passer dig, og det design og de farver, der passer til dit soveværelse.

En løsning der også passer i børneværelset

Hos børnene kan du sagtens bygge en tilsvarende løsning og endda være endnu mere kreativ. Her kan du bygge i højden og få endnu flere skuffer nedenunder, kun afbrudt af et par trin, der fører op til sengen.

Er børnene mindre, så er det også en fordel af bygge en form for sengehest, så de ikke kan falde ud af sengen om natten, mens de sover.

Ved at bygge selv kan du også nemt montere dit byggeri på væggen, så det står helt stabilt. Der skal både kunne soves her, men også leges, og derfor er denne del ekstra vigtig, når det kommer til børneværelset.

I alle skufferne kan legesagerne være, så samtidig blive det lettere at holde orden.

Du kan lave dit eget hovedgærde

Nettet flyder efterhånden over med gode ideer til, hvordan du kan skabe dit helt eget hovedgærde.

Det er forholdsvist nemt, så længe du har de materialer, du gerne vil bruge. På nettet er der mange, der bruger gammelt træ og gamle døre til formålet, og det ser også rigtig godt ud. Men ikke alle har den slags til rådighed, og så er det godt, at nye brædder kan slibes og males, så de får det udseende, du kan lide.

Her er det vigtigt, at du bygger en ramme til dit hovedgærde. Rammen kan du bygge på flere måder, men det er vigtigt, at du laver den på en måde, så dit nye hovedgærde kan monteres på enten din boksmadras, hvor der oftest på forhånd er plads eller huller til formålet, på væggen, så den sidder fast, eller begge dele, hvis du foretrækker en seng, der ikke kan flytte sig i løbet af natten.

Andre igen laver et hovedgærde med store puder, der monteres på væggen på en stang. Her kan du bruge en smuk gren eller en gardinstang, som du synes er pæn. Puderne isolerer på samme måde som et hovedgærde, og det kan være rigtig rart en kold vinterdag, og så er de gode at sidde op af og læse eller se film.

Byg dig selv en vægseng

Er plads ikke det, du har mest af, så er en seng, der kan rejses op om dagen, en rigtig god idé. På undersiden af sengen kan du så montere et bord, der kan foldes ud, et skab til dit tøj eller noget helt tredje. Det giver flere rum i et, og det giver dig meget mere plads på selv de steder, hvor der ikke er plads nok.

Hvis du vil have mere inspiration til hvad du selv kan lave i hjemmet, kan du tage et kig på Byggeexpert.dk hvor der er en masse gør det selv guides til hjemmet.

Alle løsninger kræver lidt håndelag, og nogle er bestemt lettere at lave end andre, men alle løsninger er spændende og giver rigtig meget til hjemmet.