Derfor er det vigtigt at tale med sine børn om rygning

webmaster

372 uger siden

|

11/03/2018
Der laves jævnligt kampagner om, at danskerne skal holde op med at ryge. Alligevel viser tal fra 2017 at 22% af danskerne fortsat er rygere. Af disse ryger hele 16% af dem på daglig basis, og hele 8% går under betegnelsen storrygere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ud over det store antal rygere, er E-cigaretter og snus blevet fortsat mere populært i Danmark. Det er særligt de unge mennesker der er i risiko for at begynde at ryge, da rygning blandt mange unge mennesker har ry for at være sejt og moderne. 

For at mindske unge menneskers rygning, lancerer Sundhedsstyrelsen snart en ny kampagne, hvor de opfordrer forældre til at tale med deres børn om rygning og tage mere ansvar som forældre. Det kan være svært at få fat i de unge, og derfor er forældrene et godt sted at starte. Flere og flere unge er begyndt at ryge til fester, og det er ofte her, rygeafhængigheden starter.

Det starter med at være rygning til fester, men med tiden begynder man at ryge i hverdagen også. Derfor opfordres forældre til at tage en snak om rygning med deres børn. Det kan være svært at tage snakken om rygning med sine børn, særligt hvis man som forælder selv er ryger, men det ønsker Sundhedsstyrelsen at hjælpe med, som en del af deres nye kampagne. Hvis forældrene griber ind og taler med børn om rygning, kan det hjælpe med, at færre unge mennesker begynder at ryge.

Et andet stort problem som de mange rygere er skyld i er, at de færdigrøgede cigaretskod ender ude i den danske natur. Der bliver smidt omtrent 3 milliarder cigaretskod i naturen på årlig basis, og det er et alt for stort antal. Cigaretskodder udgør cirka 32 procent af alt det affald, der bliver samlet op på gaderne, og i nogle storbyer udgør cigaretskod helt op til 70 procent.

De små cigaretskodder afgiver stoffer som kan være skadelige for naturen, og skodderne er direkte giftige for nogle typer fisk og skaldyr, og bør derfor ikke ende i vandet. Skod der bliver efterladt på legepladser og lignende kan være til skade for mindre børn, da børn har det med at putte alting i munden. I nogle tilfælde kan små børn ende med at blive forgiftede af det efterladte skod, og det ønsker ingen forældre at opleve. Selvom der nok er rengøring i institutionen, tager de sjældent de udendørs arealer, og de er derfor ekstra udsatte.  

Derfor er det vigtigt som forældre at tale med sine børn om skaderne ved rygning, men også om konsekvenserne ved, at de smider deres skod i naturen. Ved at smide skod fra sig, i stedet for at smide dem i skraldespanden eller i et askebæger, kan deres rygning være med til at skade andre. Som forældre kan i gå forrest ved at sørge for, at et askebæger altid er let tilgængeligt på jeres udendørsarealer og i rygeområdet.

I kan for eksempel vælge at investere i et væghængt askebæger, som både ser pænt ud på husmuren, men som også tjener et godt formål. Det sørger nemlig for at forhindre, at de brugte skod ender steder hvor de ikke hører til, som for eksempel på legepladser eller i vandløb. Også foran virksomheder og andre institutioner bør væghængte askebægre være en fast del af bygningen, for at undgå unødvendig forurening.

Ads by MGDK