Dette skal du være opmærksom på, hvis du er veganer

Skrevet af webmaster

01/04/2019
Det er en kæmpestor fordel rent miljømæssigt at blive veganer. Derfor er der i dag også mange, der vælger en plantebaseret kost og altså lægger kødet på hylden.

Mest læste i dag

Men hvad skal man egentlig være opmærksom på, når man er veganer? Det kigger vi nærmere på her. 

Sørg for at få protein nok

Er du veganer, har du helt sikkert fået spørgsmålet ”Hvordan får du så protein?” en million gange før. Selvom det måske kan være en smule irriterende, er det et yderst relevant spørgsmål. Er du veganer, bør du derfor sørge for at spørge dig selv om det samme en gang imellem. 

Det er naturligvis muligt at få dækket behovet for proteiner igennem proteinholdige planter. Det kunne være bønner, linser og ærter. Det kræver blot, at du er opmærksom på at få disse planter indarbejdet i din kost. Samtidig er det naturligvis en fordel at spise masser af grøntsager, som også er proteinrige. 

Har du fortsat problemer med at få dækket dit proteinbehov, kan det være en idé at spæde til med et kosttilskud. På Kosttilskudguiden.dk kan du læse en masse om proteinpulver. Selvom proteinpulver oftest benyttes i træningssammenhænge, kan det også være relevant at indtage som veganer. 

Vær opmærksom på vitaminer og mineraler

Der er en række forskellige vitaminer og mineraler, som man som veganer kan have svært ved at få nok af. Det skyldes, at der er rigtig mange vitaminer og mineraler i både kød og i mælkeprodukter. Vil du være sikker på, at du får nok af alt det, der skal til for at holde din krop i gang, skal du derfor også være meget opmærksom på at få disse vitaminer og mineraler andre steder fra. 

Det er muligt at købe vitaminpiller, som er særligt udviklet til veganere mange steder. I disse er der taget højde for dine spisevaner, og dermed er der skruet op for de ting, du med stor sandsynlighed ikke får nok af igennem din kost. 

Der er mange skjulte farer 

Vil du være fuldkommen sikker på, at du ikke ved en fejl kommer til at indtage noget, der indeholder animalske produkter, skal du være opmærksom på diverse skjulte faldgruber. Er du veganer i forvejen og har været det i længere tid, kender du sikkert til en masse af de skjulte farer. 

Er du derimod ny i veganerverdenen, skal du eksempelvis vide, at der typisk er brugt animalske produkter i vingummi og i sæbe. Derudover er der gjort brug af især mælkeprodukter i en lang række madvarer, som du måske ikke havde regnet med. Sørg derfor for at kigge nøje på ingredienslisten, hvis du ikke ved en fejl vil komme til at indtage et ikke-vegansk produkt.