Din far har fundet nøglen til det gode liv

Skrevet af webmaster

07/04/2018
”Klæder skaber folk”, siger et gammelt dansk ordsprog. Men en ny modetrend skaber et billede af, at et bedre og mere afslappet liv ikke skal ligge i tøjets moderigtighed. Stilen er ikke ny, men snarere gamle vin på nye flasker.

Dagens topnyheder

 Den hedder ”far-stilen” – og måske er det det, som den moderne mand har savnet i jagten på det gode liv. Det er en stil, hvor afslappet og almindeligt praktisk tøj, forenes med at være tilpas i det, man går i.

Det, at være tilpas i det man går i og kunne forene arbejdet med fritiden, er der mange mænd, der vil kunne beskrive som et godt liv. Det kan også defineres som en hel livsstil for sig. Men hvad består det gode liv af? Eller hvad består far stilen af? Og hvordan skal du bære den? 

Før vi beskriver stilen, og hvad en typisk far har på. Forestiller vi os en gennemsnitlig far-type. Han er stort set ligeglad med, hvad han har på, men han klæder sig altid til lejligheden. Det betyder, at tøjet skal matche hans aktivitet. Skal han spille golf, tager han golftøj på. Skal han på ferie tager han en god t-shirt og et par shorts på, der udtrykker en løssluppen og afslappet stemning. Det gælder altså for ham, om at være klar på det han skal. Men det han skal, skal samtidig også være gjort i god ro og mag. 

Et par karakteristiske træk er:

T-shirten eller skjorten nede i dine jeans, Ifør dig blåt stonewashed denim fra top til tå, tag en kasket på sammen med dit tøj, tag den klassiske hawaiiskjorte eller skovmandsskjorte på, afslappede bukser er også på vej frem, og en hvid poloskjorte går også an.

Hjernen arbejder bedre med det rigtige stykke tøj

Det er ikke kun vigtigt at klæde sig, som man gerne vil, det kan faktisk lede til, at man arbejder bedre. Det fandt social-psykologen, Adam Galansky fra Colombia State University, ud af i 2012, da han og nogle forskere undersøgte, hvad bestemte stykker arbejdstøj gjorde ved vores arbejde. De gjorde os mere produktive i situationer, hvor tøjet gik i ét med ens arbejde. 

Far-stilens skjorter betyder, i forhold til disse undersøgelser, måske ikke, at vores fritid bliver bedre, men arbejdslivet kan få ny værdi. 

Far-stilen er et ironisk nok et opgør med den traditionelle og formelle mode fra bladene og magasinerne, der viser deres stilrene og trendy udseende på en hvilken som helst side i bladet. Men det er jo også netop det som ordsproget: ”klæder skaber folk” påstår. Trenden er således ved at vende, der kigges således i langt højere grad hen mod det mere uformelle tøj, som en afslappet tilgang til hverdagen. Måske er det nøglen til det gode liv? 

Det, som vi tænker alle fædre er, lidt for afslappede, lidt for ligeglade, lidt for platte i deres humor, kan i sidste ende være med til at gøre dem til modeskabere igennem deres lette tilgang til hverdagens tøj.