Dine kaffevaner afslører mere om dig, end du tror

Skrevet af webmaster

10/07/2019
Drikker du ikke kaffe?! Sådan reagerer mange af os, når vi møde mennesker, der aldrig drikker kaffe. For de fleste af danskerne kan slet ikke forestille sig en hel dag uden flere kopper af de koffein-kickene bønner.

Dagens topnyheder

Sponsoreret artikel

Vi er en af de mest kaffenydende nationer i verden og selvom du er blandt 85 % af befolkningen, der drikker kaffe, så fortæller måden, du foretrækker din kaffe på, noget om hvem du er. 

Du er et moderne storbymenneske, hvis du går op i, hvilken kaffe- og espressomaskine du har derhjemme, og hvad den kan. Flere espressomaskiner har fundet vej til de danske hjem de senere år, og vi foretrækker i stigende grad at kunne tilberede en god kvalitetskaffe til os selv og vores gæster. Den bedste kaffe behøver nemlig ikke kun at være en kunst, som baristaerne i kaffebarerne mestrer – vi vil også selv. God kaffe, kvalitet, kaffemaskiner og latte art er således blevet en integreret del af køkkenerne i de danske hjem, særligt i hovedstaden, og vi eksperimenterer med kaffebønner fra hele verden, kaffekunst og mælkeskum.

Det siger statistikkerne om dig

Statistikken taler sit eget tydelige sprog om hvem du er, alt efter hvilken kaffe du drikker, hvorfor, og hvor du får den fra:

Hvis du er kvinde, drikker du især, fordi du finder det socialt: Tager dine kolleger en kop kaffe efter frokosten, snupper du også lige en kop, og café-kaffe med veninderne er en meget populær aktivitet blandt kvinderne.

Er du mand, drikker du kaffe fordi du behøver det. Du er måske træt eller føler dig lidt sløv og du er overbevist om, at det eneste der kan modhjælpe det, er kaffe. Derfor er kaffen mest af alt en nødvendighed for dig. Og hvis du synes, det er lidt pinligt at drikke pulverkaffe, så er du enig med mere end halvdelen af danskerne.

Dine kaffevaner fortæller, hvor i landet du er fra

Hvis du foretrækker at en barista laver din kaffe og glædeligt betaler 45 kroner for det, er du Københavner. Når du synes, en kaffe fra automaten er helt fin til dig og dit behov, er du fra Midtjylland. Men hvis du fortrækker kaffen fra en tankstation, så er du nok sjællænder. Nordjyder venter gerne med deres første kop kaffe til de er mødt på arbejdet mens sjællændere foretrækker dagens første kop indtaget derhjemme. BKI-cafe noir står i de Århusianske hjem mens sønderjyderne foretrækker Merrild og dem fra hovedstadsområdet har Gevalia og Nescafé stående på hylderne i køkkenet. Og så drikker mænd mere kaffe end kvinder.

20 millioner kopper kaffe om dagen

Der er mere koffein i kaffe end der er i Red Bull. Måske derfor er vi så mange danskere, der sværger til kaffen, når vi skal kæmpe os igennem hverdagen. I Danmark drikke vi 20 millioner kopper kaffe dagligt. Vi er den tredje største kaffedrikkene nation i verden, hvor 85 % af alle voksne over 30 år drikker kaffe og halvdelen af unge under 30 gør. Det løber op i rigtig mange kopper kaffe på et år – helt nøjagtigt 4,2 milliarder kopper kaffe i 2018.