Guide: Disse træningsredskaber skal du eje i 2018

webmaster

379 uger siden

|

22/01/2018
Meget træningsudstyr kan bruges i hjemmet, og give en lige så optimal træning som den man får i fitnesscenteret. Her er de ting, du skal bruge for at komme i form i 2018.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en travl hverdag kan det være svært at nå det hele. Der er børn, hus, hund og ægteskab. Og så lige det der nytårsforsæt om, at man gerne vil tabe sig 10 kilo. Ofte er det sidstnævnte der bliver nedprioriteret når hverdagen bliver stresset, fordi et besøg i et fitnesscenter tager tid, og kan være besværligt. I stedet kan man ordne sin træning derhjemme, uden det helt store udstyr. Her er tre ting, du skal eje i 2018, for at holde dit nytårsforsæt. 

Træningsbolde

Når man snakker træningsudstyr, der kan bruges i hjemmet, kommer man ikke uden om en træningsbold. Træningsbolde er virkelig et universelt stykke træningsudstyr, der kan hjælpe med at træne mange forskellige dele af kroppen. Særligt gode er træningsboldene dog for mave og core-regionen, og det er særligt her, man kan fokusere sin træning med en træningsbold. 

Men som med så meget andet træningsudstyr, så kan træningsbolden bruges til mange forskellige ting. Den er også god for træning af balancen, ligesom det at sidde på den ved middagsbordet kan styrke din ryg og holdning. Et multifunktionelt redskab, man ikke må snyde sig selv for at bruge. 

Håndvægte

Inden man går helt i baglås, så er der ikke nødvendigvis tale om håndvægte så tunge, at de knapt kan løftes fra gulvet. Næsten uanset hvilket niveau man befinder sig på, kan man bruge et sæt håndvægte til mange ting. Håndvægtene kan primært bruges til at opnå styrke i arme- og brystregionen, men det er langt fra det eneste, de kan bruges til. 

Det kan også bruges til, at give lidt ekstra belastning til andre øvelser, skulle man være klar til, eller have brug for, det. Håndvægtene er altså også et godt og multifunktionelt redskab, i jagten på at tabe de 10 kilo. 

Træningsmåtter

Når man snakker træningsudstyr, er træningsmåtter måske ikke det første der falder en ind. Og træningsmåtter er heller ikke et redskab, der har en bestemt funktion, men det kan derimod bruges til lige det, man synes. Træningsmåtten er god i kombination med andet træningsudstyr. 

Træningsmåtter kan ligeledes bruges i disciplinen ’Crossfit’ der er en blanding af mange forskellige øvelser. Mange af disse kan laves hjemme, og ved hjælp af en træningsmåtte. 

Der er altså mange måder hvorpå, man kan komme i form, uden at skulle fise frem og tilbage mellem hjemmet og fitnesscenteret. Langt de fleste øvelser findes i variationer, som man kan lave derhjemme, og med ganske lidt træningsudstyr, kan man opnå en god og solid træning. Har man ikke en viden om, hvilke øvelser man burde lave, skal det ikke holde én tilbage. På nettet findes mange gode øvelser, og langt de fleste af dem, kan laves uden den store erfaring, og endda dårligt gøres forkert. Det handler bare om at kaste sig ud i det.

Ads by MGDK