Forside Forbrug Julehandlen har taget sit indtog

Julehandlen har taget sit indtog

Julehandlen har taget sit indtog

Julemåneden er for alvor om hjørnet, hvilket i den grad kan bemærkes, når man bevæger sig ind i butikkerne.

Lige nu læser andre

Julehandlen er i gang og en analyse fra Dansk Erhverv viser, at forventningen til forbrugere er, at de vil give den en ekstra skalle med julehandlen i år. Analysen peger på, at julehandlen bliver stigende i år i forhold til sidste år. Sidste år landende julehandlen på 8,2 mia. kroner, hvorimod forventningen til julesalget i år vil være stigende til 8,3 mia kroner. I undersøgelsen er man blandt andet kommet frem til, at hver familie i snit vil julehandle for 3.100 kr. Dette er gennemsnittet pr. familie når julemad, guf og julegaver er betalt. På julegaverne alene forventes det, at hver familie vil bruge 2.100 kroner i gennemsnit.

Det er derfor ingen hemmelighed, at julemåneden er en afgørende tid for detailhandlen.  Der er desuden forskelle på, hvilke brancher julemåneden er mest afgørende for. Branchen indenfor smykker og ure henter blandt andet en stor del af deres omsætning i julemåneden. Blandt andet Dyrberg Kern, der designer smykker kan mærke særlig vækst i december måned. Smykker er efterhånden blevet en uundværlig accessoiry især for kvinder, men også i højere grad for mænd. Derfor kan mange af danskerne se frem til et eller flere smykker, når julegaverne åbnes den 24. december.

En anden branche som også klarer sig rigtig godt i julemåneden er forhandlere af køkkenudstyr. Køkken-alrummet er efterhånden blevet familiernes foretrukne opholdstilsted, hvilket også indbyder til at bruge lidt ekstra tid i køkkenet. Dertil kommer at lejetøjsforhandlere, boghandlere og radio/tv-forretninger har en væsentlig stigende omsætning i december måned.

Undersøgelsen fra Dansk Erhverv viser blandt andet også, hvor stigende tendenser der er til, at vi klarer indkøb af julegaver online. Juleindkøbene begynder ligeså stille at blive flyttet fra de fysiske butikker til online webshops. I år forventes det at internethandlen vil opnå 22 % af julesalget, hvilket svarer til hele 1,8 mia kroner. Dette er en væsentlig stigning i forhold til december 2015, hvor den online julehandel ramte 1,3 mia. kroner. Forbrugerne vil gerne gøre det så nemt som muligt, at komme igennem julehandlen. Dette gør de ved at købe julegaverne online, hvor indkøbene kan klares let og hurtigere, end hvis man bevæger sig ud i de fysiske butikker. Det er også muligt at købe stort set alt online – smykker, tøj og køkkentilbehør er især i høj kurs, når det kommer til online handel.

Læs også

De fysiske butikker er i højere grad også begyndt at understøtte deres online butikker. Det ses derfor ofte, når man køber et produkt online, så gælder butikkens service således både i deres online shop, såvel som i deres fysiske butik. Forbrugeren kan derfor typisk gå ned i den fysiske butik, når det kommer til ombytning og returnering af varer, der oprindeligt er købt online. Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at analysen fra Dansk Erhverv også viser, at det er hver tiende dansker, der forventer at klare mere end halvdelen af deres juleindkøb på internettet.

Læs også

Ads by MGDK