Ønsker du jul uden sul? Sådan gør du

Skrevet af webmaster

11/10/2018
Om få uger indtræder vi årets hyggeligste måned. Der skal julehygges med levende lys, forkælelse af dem vi har kært samt stor mængder af god mad. For julen er ikke kun ædelgran og gaver.

Dagens topnyheder

For mange er det også en måned, hvor der er fripas for indtagelse af kalorier. 

Risalamande fyldt med fløde, and med sprødt skind og kartofler med en tyk brun sauce. December måned er på mange måder ét langt festmåltid og den sætter sig på sidebenene. I denne artikel finder du tre gode råd til, hvordan du kan leve sundere i december uden at gå på kompromis med julehyggen.

Hold trit med kiloene med en fitnessvægt 

Pulsur, skridttæller eller afmåling af fedtprocent - der er mange måder at holde regnskab med sit fysiske velvære. Der findes et hav af forskellige typer af fitnessvægte, som gennem december kan hjælpe dig med at huske på ikke at gå all in på flæskesteg og brune kartofler. Med en almindelig badevægt som blot afslører din vægt uden at skelne mellem muskel- og fedtmassen, kan det være svært egentlig at vide, hvor meget december måned påvirker vægten. 

Mange mennesker skipper træningen til fordel for julefrokoster og efterfølgende flad-ud-dage på sofaen i december. Det vil med garanti svække muskelmassen og som vi alle efterhånden ved, så vejer muskler mere end fedt. Derfor kan din almindelige badevægt sagtens få det til at se ud som om, at ingen skade er sket, selvom muskel- og fedtmasse afslører en anden sandhed.  

Spis koncentreret 

Der bliver virkelig smovset igennem i julen. Vi indtager dobbelt så meget fløde i december, end vi ellers gør i årets løb og næsten hver anden dansker har prøvet at spise sig utilpas juleaften. Det er altså ikke kun, hvad vi indtager, men ligeledes mængden af julemad som vi indtager. Prøv derfor at koncentrere dig, når du sætter dig til bords. Læg mærke til hvad du putter i munden, hvordan maden smager og hvor lang tid det tager at tygge den. Tager du denne metode i brug, vil du hurtigere opleve mæthed.  

Mix motion med familie-hygge

At få slæbt sig selv ned i fitnesscentret er uden tvivl en ekstra svær kamp at vinde i juletiden. Fristelserne er mange og ofte er der også en forventning fra venner og familier om, at man finder tid til hygge, Men hvorfor ikke kombinere familiehyggen med lidt motion? 

Nu er Danmark ikke ligefrem et glitrende snelandskab i december, men de gode ski- og kælkebakker er stadig at finde. Kunstigt opført byder bakkerne på mange timers leg i sneen Både på Amager, ved Hedeland nær Roskilde og i Århus kan du finde bakker som disse. 

Selvom jul uden sul er en hård nød til at knække, så er det muligt. Der findes et hav af gode alternativer til de usunde julevaner. Eksempelvis kan konfekt udskiftes med dadelkugler og mandler ligesom gløgg kan udskiftes med virgin version. Følger du de ovenstående råd, er du i hvert tilfælde godt på vej mod en sundere jul.