Rekordår: Julen er fortsat et gaveorgie – især for de mindste

Skrevet af webmaster

03/12/2018
Juleaften nærmer sig med hastige skridt, vi stresser rundt efter årets julegaver og butikkerne – både de fysiske og onlinebaserede – har kronede dage.

Dagens topnyheder

Med en tilbudsdag som det amerikanske koncept Black Friday, et koncept vi i øvrigt har taget til os i stor stil i Danmark, skydes hele julens forbrugsfest i gang allerede i slut november. Nye tal viser faktisk, at den 25 november i år var en af de travleste salgsdag i mere end 20 år. Med andre ord kan vi altså efterhånden godt vinke farvel til snakken om finanskrisen. Forbrugerne har atter fået penge mellem hænderne, og de er ikke bange for at bruge af dem på gode tilbud og ikke mindst gaver til deres kære små.

Børnene høster gaverne

Nok køber vi gaver til vores eneste ene, vores forældre og måske søskende – men vores børn er fortsat dem, der står øverst på listen. De fleste børn er nærmest udsat for en sand gaveregn juleaften, for ikke at forglemme at mange af de forkælede små også får gaver hver dag i december op til juleaften. De fleste børn vokser hurtigt, en oplagt gaveidé er derfor tøj og sko. Men som bekendt foretrækker børn oftest alt andet end bløde pakker. Og det er her vores fantasi for alvor bliver udfordret, for hvordan skal vi blive ved med at finde på nyt legetøj at forære dem? Det er jo trods alt begrænset hvor mange forskellige dukker eller biler et barn kan have glæde af ad gangen. På børne - og familiesitet babymode.dk kan du bl.a. finde idéer til gaver og pynt til børneværelset.

Som alternativ til de traditionelle legetøjsgaver, kunne man jo også overveje, at give sit barn en oplevelse som gave. Et barn på 3-4 år er allerede gammel nok til at sætte reelt pris på en sådan gave. Det kunne være en tur i legeland, i svømmehallen eller noget andet, som du ved dit barn holder af. 

Julehjælp til dem, der ikke har mulighed for forkælelse

Julen er som bekendt hjerternes fest. Derfor er det på sin plads, mit i alle julegaveindkøbene, at tænke på dem, som ikke har de samme gode vilkår. Her i Danmark findes der flere forskellige hjælpeorganisationer, som har ekstra fokus på landets udsatte i juletiden. Man kan for eksempel donere til organisationerne eller endda melde sig som frivillig til for eksempel en juletræsfest. Og når det kommer til børn, så er der naturligvis også ekstra fokus på dem. Som mindrebemidlet forældre kan man nemlig søge om jule-hjælp, så man sikrer sig at ens børn får gaver og får muligheden for at kunne smage noget lækkert julemad. I sidste ende er det jo netop, hvad julen handler om, at alle – unge som gamle, rig som fattig, skal mærke juleglæden. 

Sørg for at stoppe op og tænke lidt over det, inden du atter løber videre i menneskemyldret i landets travle butikker.