Sådan ødelægger vi oftest vores smartphone

Skrevet af webmaster

17/01/2018
Der er nogle bestemte situationer, hvor vi skal være ekstra påpasselige med at bruge vores smartphone. For det er ikke helt tilfældigt, hvornår størstedelen af Danskernes smartphones går i stykker.

Dagens topnyheder

Det er ikke alle, der er lige gode til at passe på deres smartphone. Selvom de fleste danskere render rundt med telefoner til flere tusinde kroner, som de nyeste iPhones, har vi svært ved at passe på dem. Der tegner sig dog et mønster. For det er ikke helt tilfældigt, hvor og hvornår endnu en iPhone må lide skader, som resultat af en klodset, uopmærksom eller uheldig ejer, der godt kunne have brugt et mobilcover.

Men hvilke skader er egentlig de mest almindelige? Det fastlagde en undersøgelse for få år siden, og resultaterne er måske ikke overraskende, men alligevel tankevækkende. 

Den mest almindelige skade på iPhones, sker, måske ikke overraskende, når forbrugeren taber telefonen ud af hånden. Det kan være mange ting der forårsager et tab af sin smartphone, nogle gange er det rent uheld, mens det andre gange er dumheder og uopmærksomhed der er skyld i, at den nye iPhone 8 må en tur til reparation. Lidt i samme boldgade, kommer på andenpladsen situationen, hvor man taber sin telefon ud af skødet. Situationen kender de fleste, telefonen hviler i skødet, og pludselig har man glemt den er der. Også her er uopmærksomheden dyr. Begge situationer kan ofte undgås dog. Med et mobilcover til sin iPhone kan man være heldig, at den overlever. 

En tredje klassiker, som kommer ind på en tredjeplads, er at spilde væske i smartphonen. iPhones tager imod alt lige fra kaffe til sodavand, og det medfører en pæn regning, hvis man får hældt væske ud over sin telefon. Et gammelt husmoderråd er, at bliver telefonen våd, kan den kommes i ris, men ris skulle faktisk ikke være den bedste løsning, det skulle krystalliseret kattegrus derimod. En skade, som de fleste mobilcovers dog har svært ved at afhjælpe. På fjerdepladsen får iPhonen endnu et bad. Denne gang i toilettet. At tabe sin telefon i toilettet, swimmingpoolen eller havet, er nemlig den ting fjerde flest danskere gør. 

Også glemsomhed er en stor faktor, til de mange smadrede iPhones på verdensplan årligt. Som nummer fem og seks kommer nemlig to øjeblikke, man helst ikke vil glemme. Den ene er at glemme sin telefon på taget af bilen. Hvorfor den i første omgang skal ligge på taget må gå hen i de uvisse, men faktum er ikke desto mindre, at det sker for mange danskere. Har man et mobilcover på sin telefon, kan man dog være heldig, at telefonen falder heldigt ned, og ikke bliver totalskadet. Ligeledes sker det, at folk glemmer deres smartphone i bukse- eller jakkelommen, og så får den altså en tur i vaskemaskinen. En tur som de færreste smartphones har særligt godt af. 

De to sidste årsager, som blev klarlagt i undersøgelsen har med børn og fysisk aktivitet at gøre. Som nummer syv kommer nemlig børnerelaterede skader. Det kan være nogle af de førnævnte scenarier, men blot forårsaget af ungerne. Det kan være den mindste spildte mælk i din iPhone, eller kom til at tabe den ud af sofaen, og ned på stuegulvet. Sidst men ikke mindst, så er sportsrelaterede skader også et stort problem for iPhones. Her taber folk dem, eller spilder ting på dem. Nogle taber sågar genstande på deres smartphone, og det kan den altså ikke tåle.