Sådan sender du din bil til autoophug

Skrevet af webmaster

01/10/2018
Hvis din bil for længst har udtjent sin værnepligt, er det måske på høje tid at sende den til autoophug.

Dagens topnyheder

Du ved, at det er tid til at sende bilen til autoophugning, når den er mindst 10 år gammel. Alderen i sig selv er dog ikke altid den eneste indikation på, at det er tid til at skrotte bilen. Hvis den har kørt mere end 300.000 km, så bør du forvente, at den for længst har udtjent sin tid.

Mange ældre biler kræver desuden et stadigt større vedligeholdelsesgebyr. Samtidig skal du ikke blive overrasket, hvis regningerne hver gang kommer op omkring de 10.000 kr for diverse reparationer. Når det koster mere at vedligeholde en bil end at købe en ny, er det helt sikkert på tide at se sig om efter en ny.

Send din bil til autoophugning

Når det er tid til at få din bil autoophugget, så kan du altid finde en god autoophugger tæt på dig på internettet. Du har sikkert også en hel masse spørgsmål omkring det at få din bil skrottet. Heldigvis er svarene på alle disse spørgsmål også let tilgængelige på nettet på sites som Miljøstyrelsens hjemmeside.

Når først du har fundet en autoriseret autoophugger, bør du altid først tage kontakt til dem og høre, om du kan køre forbi med din gamle bil. Alternativt kan autoophuggeren nemlig komme forbi dig og så køre din gamle bil væk for dig. Du bør også tage kontakt til autoophuggeren for lige at checke, at de faktisk har plads til at have din bil stående, før du kører den til autoophug.

Når du mødes med autoophuggeren, vil han sørge for at udarbejde en skrotningsattest for dig. Dette koster 250 kr og kræver, at du har bilens indregistrering med. Derefter tager autoophuggeren og fremsender disse dokumenter til det Digitale Motorregister. Hvis din bil oprindeligt er indregistreret i Danmark efter år 2000 kan du så forvente at modtaget en skrotningspræmie på 2200 kr i godtgørelse. Er din bil fra før år 2000, kan du dog ikke forvente nogen kompensation.

Hvis du planlægger, at du alligevel skal have en ny bil, så ser vi i næste afsnit på en anden løsning, som typisk vil være mere attraktiv for de fleste folk.

Lad din gamle bil indgå i handlen når du køber en ny

En fordelagtig måde for dig at få mere ud af din gamle bil på, hvis den alligevel skal skrottes, er ved at lade den indgå i handlen, når du alligevel skal købe en ny bil.

De fleste bilforhandlere tilbyder en løsning, hvor du kan få fra 5.000 kr til 15.000 kr for din gamle bil. Dette forudsætter oftest, at du køber en bil fra særligt udvalgte modeller hos bilforhandleren. Typisk er det ligegyldigt, hvilken tilstand din gamle bil er i, så længe den kan køre hen til bilforhandleren.

Det kan være, at din bil af nyere dato, og du mener, at den er mere værd end 15.000 kr. I dette tilfælde bør du altid bede bilforhandleren om at syne den. Derved kan du opnå en endnu højere udbetaling på din bil, når du lader den indgå i handlen.