Sådan vælger du den rigtige sut til dit barn

Skrevet af webmaster

28/08/2019
Som nybagte forældre kan babymarkedet være en jungle at finde rundt i, og valget af sut er ingen undtagelse.

Dagens topnyheder

Sponsoreret indhold

Der findes et hav af forskellige sutter fra et væld af forskellige brands, og valget bliver indimellem gjort til den rene raketvidenskab. Dét vil vi dog gerne komme til livs, og derfor har vi samlet en miniguide til, hvordan du finder den rigtige sut. 

Der er rigtig mange forskellige faktorer, som spiller ind, når du skal købe sut til dit barn. Hvordan skal suttedelens og skjoldets form være? Skal sutten være fremstillet i silikone eller latex? Og skal sutten være i et enkelt eller et farverigt design? Mulighederne er mange, og det bliver ikke just nemmere af, at flere og flere brands melder sig på banen.

Kort om sutten

Børn har forskellige suttebehov, og hvor nogle børn er helt vilde efter sutten, er andre slet ikke interesserede i den. Det er meget forskelligt fra barn til barn. Det er heller ikke unormalt, at forældre køber flere forskellige typer sutter for at finde ud af, hvilken sut der fungerer bedst for deres barn.

I den forbindelse er det også vigtigt at huske på, at suttebehovet handler om meget andet end at stille sulten. For barnet handler det i lige så høj grad om tryghed. Sutten har til formål at gengive moderens brystvorte så naturligt som overhovedet muligt, og det er vel egentlig en meget god forklaring på, hvorfor der findes så mange forskellige typer sutter på markedet. Jo mere naturlig sutten føles, desto mere tryghed føler barnet typisk også.

Runde, symmetriske eller anatomiske sutter

Grundlæggende skelnes der mellem tre former for sutter: runde sutter, symmetriske sutter og anatomiske sutter. De adskiller sig fra hinanden, når det kommer til form og funktion, og hvis du endnu ikke ved, hvad forskellen helt præcist er, kan du blive klogere på det nedenfor, hvor vi gennemgår de enkelte suttetyper. 

Runde sutter

Den runde sut er den klassiske suttetype, som er kendetegnet ved, at formen efterligner en brystvorte. Dette understøtter nemlig en korrekt og naturlig sutteteknik hos barnet. Den runde sut er klart at foretrække til børn, der ammes, da barnet kan bruge samme sutteteknik som ved brystet. Det er altså med til at modvirke forvirring hos barnet og gør det også lettere for barnet at veksle mellem sut og bryst.

Symmetriske sutter

De symmetriske sutter er kendetegnet ved deres dråbeformede og lettere flade form. Denne suttetype kan ikke vendes forkert i munden, hvilket er en stor fordel. Uanset om du vender den op eller ned, vil den altid ligge korrekt i munden på barnet, hvilket også er med til at modvirke sutteforvirring hos barnet.

Anatomiske sutter

De anatomiske sutter er kendetegnet ved, at de har en suttedel, der afspejler mundens form. De er designet til at lægge mindre pres på kæber, gummer og gane end de to andre suttetyper. Jo mindre pres, der lægges mod gane, gummer og kæber, jo mere skånsom er sutten. 

BPA-fri sutter

Sidst men ikke mindst bør du stile efter BPA-fri sutter, da BPA kan afgive et hormonforstyrrende stof. Når du skal på jagt efter BPA-fri sutter, skal du helt konkret undgå sutter med skjold af plasttypen polykarbonat, da det netop er skjoldet, som kan risikere at afgive et hormonforstyrrende stof. Helt generelt skal du dog altid sørge for at koge dine sutter inden brug for at fjerne eventuelle restkemikalier. Det gælder, uanset om du har købt sutter med et skjold i polykarbonat eller ej.