Tandlæger flytter sammen i ny, moderne klinik

Skrevet af webmaster

11/01/2018
Den 12. januar havde tandlægen.dk Brønderslev og tandlæge Mette Østergaard reception, hvor de sammen med deres trofaste patienter indviede den nyindrettede og udvidede klinik.

Dagens topnyheder

De større og nye kliniklokaler har givet plads til tandlæge Kim Christensen fra Algade, som er flyttet ind hos Mette Østergaard på Dannebrogsgade 17.

Hyggeligt, fremtidssikret og velindrettet har været nøgleordene for hele ombygningen og udvidelsen af tandlægen.dk Dannebrogsgade i Brønderslev. Klik her for at se klinikken

 ”I de mere end 30 år jeg har drevet klinikken, har vi bygget om ca. hvert 7. år. Det er nødvendigt, hvis man som klinikejer vil følge med den teknologiske udvikling, kundernes forventninger og skabe gode rammer for de ansatte”, siger klinikejer Mette Østergaard og fortsætter, ”men denne ombygning har klart været den største og mest omfangsrige. Men jeg har fået god støtte både af tandlæge Kim Christensen og de ansatte.” 

De seks behandlere og otte klinikassistenter ser derfor frem til at byde kunderne velkommen i det nye hyggelige venteværelse og de nyindrettede klinikrum. 

”Der er utroligt mange regler, der skal efterleves, når man bygger en tandlægeklinik, så klinikken både imødekommer fx krav til hygiejne og arbejdsmiljø, og samtidig også skal virke rar og hyggelig for patienter og ansatte. Men vi er stolte af resultatet, hvor vi synes, vi har formået at få en god balance mellem behovet for trygge rammer, der ikke må virke alt for kliniske og de mange myndighedskrav”, fortæller den erfarne tandlæge. 

Mette Østergaard er også overbevist om, at klinikken har den rette størrelse i forhold til at kunne imødekomme kundernes behov for det nære og trygge og samtidig skal kunne tilbyde komplekse behandlinger. ”Klinikkens størrelse passer lige til Brønderslev”, som Mette Østergaard udtrykker det. 

Ny teknologi sikrer god tandsundhed 

Danskerne bliver ældre, og tænderne skal holde længere. Derfor er det forebyggende arbejde vigtigt, og her kommer den nye teknologi virkeligt til sin ret.

”Med mulighed for 3D skanning kan vi vise kunden hele tandsættet og udpege, hvor der skal tages særlige hensyn nu og fremover. Og kunderne forventer den slags løsninger. Tiden er bare løbet fra aftryk. Samtidig kan vi med skannerne lave så naturtro løsninger som muligt. Nye kroner og broer skal falde naturligt ind blandt de raske tænder både i form og farve,” forklarer Mette Østergaard, som føler sig overbevist om, at klinikken og udstyret er fremtidssikret en årrække frem.

Kroner på en dag

Og som en del af tandlægen.dk har klinikken i Brønderslev mulighed for at trække på kollegaerne i Aalborg: https://tandlaegen.dk/aalborg/

Hos tandlægen.dk Aalborg arbejder man også de nyeste digitale løsninger, og klinikken har eget dentallaboratorium, hvor tandtekniker Birgitte Bjørnager er i stand til at fræse kroner og broer på ganske få timer på baggrund af de digitale fotos og skanninger. Med denne løsning sparer patienten både tid og behøver ikke nogen midlertidig krone, mens den nye laves.

De to klinikker er tandlægebranchens svar på supersygehuset, hvor alle opgaver løftes under samme tag.

Og kunderne ved, hvad de går efter. Ifølge Mette Østergaard er kunderne mere og mere bevidste om, hvad der teknologisk er muligt, og om hvordan de gerne vil have deres tandsæt til at fremstå. 

”Ligesom vi hører om den oplyste patient i det almene sundhedsvæsen, må vi bare konstatere, at tandlægens kunder også ved, hvad de vil have”, griner Mette Østergaard.