Efter exit fra uddannelsen: Her er prins Nikolais fremtidsplaner

Skrevet af Nils Würtzenfeld

11/10/2018
Efter det onsdag kom frem, at prins Nikolai har droppet sin uddannelsen til reserveofficer, har grevinde Alexandra nu løftet lidt af sløret for, hvad prinsen for fremtiden skal lave.

Mest læste i dag

I går kunne Kongehuset meddele, at Prins Nikolai har valgt at droppe sin uddannelsen til reserveofficer på Hærens Sergentskole i Varde.

Siden har mange danskere sikkert spekuleret over, hvad den 19-årige prins fremover ønsker at kaste sig over, og netop dette spørgsmål har Nikolais mor, grevinde Alexandra, nu besvaret.

Før prinsen trak i uniformen og påbegyndte sin uddannelse som reserveofficer 1. august i år, var han midt i en spirrende modelkarriere, og nu kan grevinde Alexandra afsløre, at hendes ældste søn vil vende tilbage til modelkarrieren. Dog kun for en kort bemærkning.

- Han vil passe sin modelkarriere indtil næste år, hvor han vil læse videre. Som planen er lige nu begynder han på et studie efter sommerferien, lyder det fra grevinde Alexandra gennem sin sekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, til B.T.

Alexandra vil dog ikke ud med, hvilken uddannelse der er tale om, da prinsen endnu ikke har søgt ind.

- Men det er et studie i Danmark, tilføjes det til BT.

Samtidig kommer Helle von Wildenrath Løvgreen også ind på, hvorfor den ældste af dronning Margrethes børnebørn valgt at springe fra sin uddannelse.

- Årsagen til, at han er stoppet, er, at han ikke føler, han er kommet på den rette hylde. Det har intet at gøre med uddannelsen eller folkene, der er der. Han har været meget glad for det, og det har været som forventet, men han føler altså bare ikke, at han er kommet på den rette hylde, lyder det fra Helle von Wildenrath Løvgreen til B.T.

Dermed skal prins Nicolai atter til at poserer foran kameraet, og det er da også en lovende modelkarriere, som den unge prins nu kaster sig over igen. Han er allerede blevet tilknyttet modelbureauet Scoop Models, ligesom han blandt andet været på catwalken for modehuset Burberry under London Fashion Week og på forsiden af det internationale modemagasinet Dust.