Kongehuset ændrer Henriks titel: Han er ikke længere prinsgemal

Skrevet af Ninna Andreasen

14/04/2016

Dagens topnyheder

Siden 2005 er dronning Margrethes mand blevet tituleret som prinsgemal.

Men nu er titlen igen prins, som i modsætning til 'prinsgemal' er et ikke-regerende mandligt medlem af kongehuset.

Ifølge TV2 er ændringen sket fornylig.

På Kongehusets hjemmeside blev Prins Henrik tituleret som Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen så sent som 1. april. Men i løbet af de seneste 14 dage er hjemmesiden blevet ændret, så han kun tituleres som prins. 

Forfatter og kongehusekspert Trine Villemann skriver på sin Facebook-profil, at hun har talt med folk, der er i daglig kontakt med Kongehuset. Ifølge hendes kilder er det prins Henrik selv, der har valgt at ændre titlen i erkendelse af, at han aldrig bliver konge.

Ved flere lejligheder har han beklaget sig over, at han ikke kaldt konge. Så sent som i begyndelsen af sidste år ytrede han utilfredshed over det på hollandsk tv.

Læs også: Prins Henrik vil ikke tale med pressen: Dropper flere og flere royale pligter

- Hvorfor skal jeg stå under min kone? Sådan er det, men jeg vil aldrig acceptere det, sagde han.

Opdatering klokken 15.12: Ifølge RItzau har prins Henrik selv frasagt sig sin titel som prinsgemal.

- Det er hans kongelige højheds egen beslutning at ændre sin titel til det mindre formelle prins Henrik. Prins Henrik finder, at det passer bedre til hans nuværende situation efter pensioneringen, siger hoffets kommunikationschef Lene Balleby til Ekstra Bladet.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: