Robert Hansen overrasker kæresten

Skrevet af Julie Møller

17/02/2021
Foto: Privat.
Foto: Privat.
Robert Hansen valgte at overraske Nynne Larsen med en særlig gave.

Dagens topnyheder

“Kærligheden mellem Robert Hansen og Nynne Larsen er brast” - sådan lød det i en artikel den 20. januar, da det kom frem, at parret var gået fra hinanden.

“Det er med knust hjerte og stortudende, at jeg skriver det her opslag. Rygterne er begyndt at svirre og så vil jeg allerhelst sætte et par ord på det hele selv," skrev 25-årige Nynne på Instagram tilbage i januar. Men parret indså, at de ikke kunne undvære hinanden, og kun få dage efter bruddet var de igen sammen.

"Jeg må krybe til korset. Jeg har været for hurtig på tasterne. Kærlighed er en sjov størrelse," indledte Nynne Larsen et nyt opslag på Instagram, hvor hun bekræftede, at hende og Robert igen var sammen.

“Jeg elsker dig”

Det er de i den grad stadigvæk. Det afslører 41-årige Robert Hansen på Instagram.

“Glædelig Valentinsdag min skat og tak for dig,” skriver han til et billede af Nynne Larsen, der sidder med sin valentinsgave fra Robert Hansen. En ring besat med tre brillanter, der står for ”Jeg elsker dig”. Men det er ikke den slags ring, understreger Robert Hansen over for Billed Bladet.

“Nej, jeg har ikke friet,” fortæller han, men der er ingen tvivl om, at Nynne Larsen alligevel er glad for valentinsgaven. 

“TAK for dig, tak for gaven, men mest af alt tak for vores fælles liv og familie. Elsker dig,” skriver hun i en kommentar til billedet.

Foto: Instagram @roberthansen0

Parret mødte hinanden, da de blev introduceret af en fælles ven, da de var til en festlig aften i byen i sommer. 

"Min veninde, som kender os begge, introducerede os, og så hang vi ud som venner i et stykke tid. En aften ringede jeg og spurgte ham, om jeg måtte komme hjem til ham. Her har jeg været lige siden," fortalte Nynne dengang til SE og HØR.