Advarsel: Lækker Makrelsalat og Tunmousse kaldes tilbage: Ikke egnet til konsum

Skrevet af Henrik R

04/06/2019
Graasten Salater har haft problemer med en sending af deres makrelsalater og deres tunmousse. De har derfor valgt at kalde produktet tilbage, da det ikke egner sig til konsum.

Dagens topnyheder

Hvis du er blandt de mange danskere, der nyder godt af en lækker makrelmad eller en omgang tunmousse, så bør du lige tjekke en ekstra gang, hvor du har købt dit produkt henne.

Fødevarestyrelsen er nemlig ude med en advarsel om, at Graasten Salater har kaldt flere af deres produkter tilbage, da de ikke bør indtages som fødevarer. Der er tale om makrelsalat og tunmousse, som rigtig mange danskere putte på deres rugbrød til frokost, og derfor bør man være opmærksom på, om man har fået fingrene i en af de dårlige varianter.

Fødevarestyrelsen skriver i tilbagekaldelsen, at der er risiko for luftdannelse i produktet, og dermed er det uegnet til at indtage. Derfor bør man levere produktet tilbage til butikken, hvor man har købt det, eller også skal man bare smide det ud.

Disse produkter er der tale om

Det er makrel og tunmousse fra Graasten Salater, hvor der er risiko for luftdannelse. De står bag en hel del forskellige produkter, og det vil være følgende, du skal holde øje med i dit køleskab.

Makrelsalat Neutral

Nettoindhold: 300 gram

Bedst før dato: 08.07.2019

Makrelsalat Rema

Nettoindhold: 300 gram

Bedst før dato: 08.07.2019, 10.07.2019, 16.07.2019, 17.07.2019

Graasten Makrelsalat

Nettoindhold: 300 gram

Bedst før dato: 25.06.2019, 27.06.2019

Graasten Makrelsalat

Nettoindhold: 175 gram

Bedst før dato: 28.06.2019

Tunmousse Sønderjyske Luksussalat

Nettoindhold: 400 gram

Bedst før dato: 27.06.2019, 28.06.2019

Produkterne er blevet solgt i dagligvarebutikker i hele landet, og du opfordres altså til at smide produktet ud, eller levere det tilbage til den butik, hvor du har købt det.