DMI: Masser af sol og 15 grader resten af ugen

Skrevet af Henrik R

03/04/2019
Vi begynder at gå en flot tid i møde, hvis man godt kan lide sol og god varme. Resten af ugen vil vi rammer 15 grader hver dag, mens vi allerede i næste uge kan forvente at nå de 20 grader.

Dagens topnyheder

For et par dage siden var der snak om, at der kunne komme helt op til 17 grader i denne uge. Det har DMI i mellemtiden lavet om på, så det ser ikke ud til, at vi får mere end 15 grader i denne uge. 15 grader i begyndelsen af april er dog også rigtig flot, især når vejret kan være kontinuerligt, og det kan det bestemt her i uge 14.

I dag bliver faktisk den dag i løbet af ugen, hvor vi får det køligst, og det siger ikke så lidt, når vi alligevel får op mod 13 grader i løbet af dagen. Dog bliver dagen præget meget af gråt overskyet vejr og lidt regn forskellige steder i landet, men så kan vi bruge dagen på at se frem til den resterende del af ugen.

Der ser vejret nemlig ud til at blive rigtig godt, og ifølge DMI, så skulle vi op til 15 grader hver eneste dag i resten af denne uge. Det betyder altså, at du flere dage vil kunne gå rundt og lune dig på solen, og hvis du er heldig, vil du kunne smide jakken flere gange.

Allerede i morgen torsdag bliver vi lovet en del sol, og det samme er tilfældet fredag, hvor det også skulle holde helt tørt. Lørdag kan vi dog forvente, at der kommer stedvis regn og enkelte byger i løbet af formiddagen, men i løbet af dagen skulle det klare op, og så kan vi se frem til en del sol og flotte 15 grader.

Søndag forventes det også at holde tørt, og her vil der igen komme en del sol. Så det bliver en solrig uge 14 med flotte varmegrader, inden vi tager hul på uge 15.

Hvornår får vi de 20 grader?

15 grader er dog stadig en anelse for koldt, især hvis man er typen, der gerne vil rende rundt med bare arme og ben. Når vi rammer de 20 grader, bør det dog være varmt nok for de fleste til at smide jakken og bukser, og det kan allerede ske i næste uge.

Ifølge DMI’s månedsprognose, så lyder deres uge 15 på, at dagtemperaturen vil ligge på mellem 10 til 20 grader. Flere af dagene kan der altså komme 20 grader, og det vil komme de dage, hvor der er solskin. Primært vil det være inde i landet, så hvis man bor ude ved kystområderne, så skal man nok vente lidt længere på de 20 grader.

Det forventes samtidig ikke, at der skulle komme særlig meget regn i den kommende uge, så uge 15 kan blive rigtig god.