DMI: Næste uge bliver rigtig kold

Skrevet af Henrik R

27/09/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Temperaturen har været i den lune ende lige siden vi trådte ind i efteråret, men det kommer til at ændre sig, når vi træder ind i næste uge.

Dagens topnyheder

Selvom det snart er en måned siden, at sommeren var over os, har det fortsat været ganske lunt i vejret. Enkelte dage havde vi over 20 grader, mens vi de resterende dage har ligget tæt på de 18-19 grader hver dag.

Det begynder dog at gå den ‘forkerte’ vej med temperaturen, som falder stødt i løbet af denne uge, og i næste uge falder temperaturen yderligere.

Således er der en sandsynlighed for, at vi kommer under de 10 grader i løbet af dagen i næste uge.

I dag bliver det dog nogenlunde lunt. Vi kommer til at få mellem 15 og 18 grader de fleste steder i landet, mens solen dog fortsat gemmer sig væk bag de grå skyer.

I løbet af weekenden falder temperaturen så til 15 grader, og når vi tager hul på næste uge, så bliver det blot endnu køligere.

Mandag står temperaturen til at ligge mellem 12 og 16 grader. Der vil også komme en del vind, som kan få det til at føldes endnu koldere.

Tirsdag bliver det rigtig koldt, da temperaturen ser ud til at ligge mellem 10 og 13 grader i landet. Ved kysterne kan der komme kuling og kraftige vindstød.

Onsdag kan vi være heldige at få temperaturen op på 14 grader, men der forventes at komme hård vind, så det vil bestemt ikke føles sådan.

Alt i alt ser det ud til, at næste uge vil byde på et større dyk i temperaturen, mens det generelle vejr fortsat vil være overskyet med lidt regn og meget lidt sol.