DMI: Om lidt bliver det sommer igen - Her bliver det 21 grader

Skrevet af Henrik R

04/07/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der har ikke været meget sommer over uge 27, men det bliver der heldigvis over uge 28. Temperaturen vender tilbage, og det gør flere timer med sol også, når vi bevæger os ind i næste uge.

Dagens topnyheder

Der er absolut ikke noget sommeragtigt over vejret i øjeblikket. Det er begrænset med mængden af soltimer, der er skyer over det hele, det regner, og så blæser det tilmed en hel del.

Alt sammen er det noget, der hører efteråret til, men af uvisse årsager, har det allerede ramt Danmark i denne uge. Der er dog gode nyheder til dem, der savner de varmere temperaturer og mindre nedbør, for det hele kommer til at vende lige om lidt.

DMI meddeler nemlig, at det allerede i weekenden begynde at ændre sig en lille smule, inden det i næste uge virkelig begynder at tage fat. Det betyder også, at de sølle 12 grader, der kan ses frem til flere steder i landet i dag, bliver skiftet ud med omkring 20 grader.

Vi starter dog ud med i dag, hvor der bliver mellem 12 til 17 grader i landet. Enkelte steder vil der være sol fra morgenstunden, ellers så vil der primært være skyet og perioder med regn. Vinden vil være jævn til hård omkring vest, og ved kysterne vil der være kuling med kraftige vindstød.

Allerede 20 grader i morgen

I morgen begynder det dog heldigvis at gå fremad, og der kan vi allerede se frem til at runde de 20 grader igen. DMI melder nemlig, at der kommer mellem 15 til 20 grader i morgen, hvor der også skulle komme en del sol rundt omkring i landet.

Der vil dog fortsat komme enkelte byger, ligesom der fortsat vil være en del vind, som udvikler sig til hård vind i løbet af dagen.

Lørdag bliver en rigtig kedelig dag, hvor vi dog igen får mellem 15 til 20 grader. Der kommer dog nedbør det meste af dagen, ligesom det kommer til at blæse en halv pelikan.

Søndag falder temperaturen lidt igen, men i løbet af dagen begynder vinden at aftage, og så kan vi virkelig se frem til de bedre dage, hvor temperaturen fast vil ligge over de 20 grader.

Mandag lyder prognosen nemlig på 20 grader og kun enkelte byger, mens tirsdag forventes at ligge på hele 21 grader, nogen sol, men desværre også med enkelte byger.

De resterende dage i den kommende uge forventes at være tørre og varmere.