DMI: Regn, byger og blæst

Skrevet af Henrik R

26/09/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den grå himmel der har præget det danske land i mange dage, ser ud til at fortsætte. Weekenden bliver hvert fald en rigtig kedelig en af slagsen.

Mest læste i dag

De fleste danskere stod op til et dansk vejr, der mindede utroligt meget om det, de stod op til i går. Himmelen er fuldstændig grå, der er lidt fugtigt i luften, og det tyder hele tiden på, at der kunne komme en del regn.

Indtil videre holder det dog nogenlunde tørt, men i løbet af dagen i dag, burde der komme byger de fleste steder i landet. Enkelte områder kan være heldige at slippe, og det er da heller ikke fordi, at det kommer til at styrte ned med masser af millimeter

Temperaturen er fortsat stadig ret lun. I dag vil der være mellem 14 og 18 grader i landet, og det betyder, at man enkelte steder lige ville kunne tillade sig at rende rundt i et par shorts, mens det umiddelbart vil være for koldt andre steder.

Vinden bliver let til frisk fra øst til sydøst. I aften og i nat vil det fortsat være skyet, og der vil komme mere regn, som breder sig vestfra.

Fredag vil temperaturen ligge på mellem 15 og 18 grader. Der vil igen være overskyet i det meste af landet, og kun meget sjældent vil der komme sol. Der vil være lidt vind, som bliver kraftigere i løbet af dagen, men det burde aldrig blive helt vildt.

Først om aftenen vil det klare lidt op.

Lørdag starter dagen ud med regn og grå himmel, og solen kommer kun frem af og til. Om aftenen og natten melder DMI, at der vil komme byger hist og her, og det vil fortsætte med vedvarende regn. Temperaturen vil ligge på mellem 14 og 17 grader.

Søndag vil man virkelig kunne mærke, at temperaturen begynder at falde. Der meldes nemlig kun en max temperatur på 15 grader. Derudover vil der være lidt vind, der ved kysterne kan være op til hård vind.

Dagen præges af en grå himmel, men til gengæld vil der muligvis være lidt sol først på dagen.